Google Glass vender tilbage

Vender Google Glass tilbage?

Vi troede den var stendød og aldrig ville vende tilbage.

Den har ikke været til salg siden 2015 og websitet har ligget underdrejet lige siden.

Både Facebook og Twitter kontoen har været lukket længe.

Men nu ser det ud til at Google’s Glass (til 1500 dollars), der (stadig) er så grim, så de første brugere, de såkaldte Google Explorers, blev udsat for grov street mobbing, muligvis får en revival.

XE23 – Ny software opdatering

Selvom Google Glass altså ikke har været til salg siden 2015 har Google valgt at udsende en opdatering – XE23 – til brillen i denne uge.

Frigivelses noterne til XE23 er ultrakorte:

Bluetooth Input Device
Glass can now be paired with Bluetooth input devices, including keyboards
Bug Fixes and performance improvements

Performance improvements?

En ny firmware version er den første opdatering i næsten tre år, hvilket flere medier omtaler som lidt mystisk timing.

Ud over fejlrettelser kan Glass nu bruge Bluetooth-enheder, f.ex. tastatur og mus.

Det lykkedes for web-mediet Android Police at opdatere en gammel brille med den nye firmware og fik også parret en mus med brillen. Stort!

Android appen MyGlass har også fået en opdatering. App’en har været forældet i lang tid og har ikke været rettet mod de seneste Android versioner.

Nu er app’en så opdateret til Android version 5.1 med Notification Listener Service, så nu kan Glass modtage notifikationer fra smart phones på samme måde som f.ex. Android Wear.

Efter fiaskoen for Glass ved den første lancering i 2014-2015 blev Google Glass teamet sat “under administration” hos Nests daværende chef Tony Fadell.

Google Glass teamet blev bedt om at gentænke strategien for en ny version af Glass, men den er (endnu) ikke blevet til noget.

Lang vej endnu – om nogensinde…

Det tilfældige præg som timingen af den nye opdatering indikerer, bekræfter nærmest, at der ikke foregår noget seriøst udviklingsarbejde med Google Glass.

Der er ikke foretaget væsentlige forbedringer eller tilføjelser til hverken firmware eller app, der kører Glass.

Det eneste, der er sket, er at nu kan Glass bruge Android 5.1, hvilket i sig selv ikke er revolutionerende.

Det er mærkeligt, at Google pludselig udsender en opdatering til en enhed, der er omkring fem år gammel.

Vel og mærke en opdatering, der overhovedet ikke rykker ved noget, men blot bringer den nogenlunde op på 2016 – 2017 niveau.

Både firmware og app virker stort set uændret i forhold til den version, der blev udgivet for tre år siden, udover de ovennævnte bug fixes og opdatering til Android 5.1, der jo ikke er noget særligt nævneværdigt.

Det er meget mærkeligt, at Google pludselig udsender en opdatering til en enhed, der er omkring fem år gammel.

Alle gik ud fra at Google Glas var væk – død og borte.

Måske er Google Glas teamet “back in business” uden nogen har fået noget at vide om det?

Så skal de til at oppe sig, for tiden er ved at være løbet fra Glass. Eksemplet fra Glass skræmmer mere end det inspirerer.

Måske var der nogen på Google, der ikke rigtig havde noget andet at tage sig til den dag? Vi får se…