Er der liv på Venus?

While the surface conditions of Venus make the hypothesis of life there implausible, the clouds of Venus are a different story altogether…

Carl Sagan og Harold Morowitz i Nature 16. september 1967.

Er der liv på Venus?

Det er det spørgsmål, som alle stiller, efter et internationalt forskerhold har opdaget tilstedeværelsen af fosfin i atmosfæren på Venus.

Stort set alle tech- og forskningsmedier, der beskæftiger sig med udforskningen af rummet, har de seneste dage meldt om en opdagelsen af fosfin i Venus atmosfære.

Det har ført til at forskere nu (igen) spørger om der er liv på Venus?

Finder forskere et svar på spørgsmålet, kan det vise sig at være den største videnskabelige nyhed i menneskets historie.

Et internationalt forskerhold af astronomer har undersøgt Venus atmosfære gennem observationer og data fra blandt andet James Clerk Maxwell (JCMT), radioteleskopet på Hawaii, i USA.

JCMT teleskopet indgår også i det globale samarbejde Event Horizon Telescope, EHT, der tog det første billede af et sort hul.

Undersøgelserne er efterfølgende bekræftet ved hjælp af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) teleskopet i Chile.

Liv på Venus?

Der er i hvert fald fosfin i Venus atmosfære.

Forskerne mener, at forekomsten af fosfin-forbindelser i Venus øvre atmosfære kan være et tegn på liv på Venus.

I en artikel i Nature Astronomy fra den 14. september 2020 meddeler forskerholdet, at de har påvist tegn på fosfin i Venus atmosfære.

Forskerne mener at kunne udelukke forekomsten af fosfin i Venus atmosfære som et resultat af en ikke-biologisk proces.

European Operations Manager Leonardo Testi ved ESOs ALMA teleskop siger at:

The non-biological production of phosphine on Venus is excluded by our current understanding of phosphine chemistry in rocky planets’ atmospheres.

Leonardo Testi, ESO

Noget giftigt stads

Fosfin er en stærkt giftig og ildelugtende gasart, der er naturligt forekommende i meget lave koncentrationer i jordens atmosfære.

Der findes bakterier på jorden, der i iltfrie omgivelser, omdanner og nedbryder fosfatforbindelser i organisk materiale til fosfin.

Fosfin produceres desuden industrielt.

I TV-serien Breaking Bad er det fosfin-gas, som kemilæreren Walter White bruger for at aflive narkogangsterne Krazy-8 og Emilio Koyama.

Udforskning af Venus

Lige siden opdagelsen af de to planeter Mars og Venus har mennesket fantaseret om liv på vores nærmeste naboplaneter.

Det gælder også menneskets forestillinger om vores egen drabant planet Månen.

Siden rumkapløbet blev sat i gang af Sovjetunionen og USA kort tid efter afslutningen på 2. verdenskrig, har der været sendt rumsonder afsted mod Månen, Mars og Venus.

Den seneste i rækken er NASAs Perseverance mission til Mars, der blev opsendt den 30. juli 2020.

Perseverance missionen skal blandt andet undersøge om der tidligere har eksisteret liv på Mars.

Er der liv på Venus?
Venara 4 kapsel. Foto: Rave. CC BY-SA 3.0

Venera missionerne

De første missioner til Venus var de amerikanske Mariner missioner og de sovjetiske Venera missioner.

Den 14. december 1962 fløj den amerikanske sonde Mariner 2 forbi Venus i en afstand af ca. 35.000 kilometer.

Mariner blev dermed den første sonde i en lang række, der nåede frem til Venus.

De sovjetiske Venera missioner og Mega missioner nåede i løbet af perioden fra 1961 og frem til 1984 Venus flere gange og landsatte flere fartøjer på planetens overflade.

Den 18. oktober 1967 lykkedes den sovjetiske Venera 4 sonde at sende en kapsel med måleinstrumenter ned gennem atmosfæren på Venus og udføre de første in situ målinger af Venus atmosfære.

Den 15. december 1970 landende Venera 7 sonden på Venus overflade og blev dermed det første menneskeskabte fartøj til at foretage en blød landing på en anden planet.

Venera 7 sonden væltede efter landing og sendte derfor meget begrænsede data tilbage til jorden.

Den efterfølgende Venera 8 mission foretog den første fuldt ud vellykkede landing på Venus den 22. juli 1972.

Siden de vellykkede sovjetiske Vega 1 og Vega 2 missioner i december 1984, der begge landsatte sonder på overfalden af Venus, har der ikke været gjort forsøg på at lande på Venus.