Et nyt studie af to forskere fra Penn State University i Pennsylvania i det nordøstlige USA, viser at mikroplastik i atmosfæren fremmer skydannelse på samme måde som andre partikler i atmosfæren gør.

Den eneste forskel er at den skydannelse, som fremmes af mikroplastik sker ved lavere temperaturen end når processen fremmes af andre partikler i atmosfæren – f.eks. mikroskopiske støvkorn.

De to forskere bag studiet Miriam Freedman, der er kemiprofessor ved Penn State, og Heidi Busse, der er ph.d.-studerende samme sted, konkluderer at det tyder på, at mikroplastik i luften kan påvirke vejr og klima ved at producere skyer under forhold, hvor de ellers ikke ville dannes.

Hvordan dannes skyer?

Skyer dannes i jordens atmosfære når vanddamp, der er en usynlig gasart, bliver til vanddråber.

Disse vanddråber dannes på små partikler, som for eksempel støv, eller mikroplastik, der svæver i luften.

Luften kan kun indeholde en vis mængde vanddamp, afhængigt af luftens temperatur og vægt – eller atmosfærisk tryk.

Jo højere temperatur eller atmosfærisk tryk, jo mere vanddamp kan luften indeholde.

Når en del af atmosfæren rummer al den vanddamp, den kan indeholde, siges den at være mættet.

Når den en mættede del af atmosfæren afkøles, eller det atmosfæriske tryk falder, er luften ikke længere i stand til at holde på al den vanddamp.

Kondensering og aflejring

Den overskydende mængde ændres fra en gas til en væske, (vand) eller fast stof, (is), gennem kondensering, som er den proces hvor vanddamp ændres fra en gas til en væske, og gennem aflejring, hvor vanddampen ændres direkte til et fast stof, nemlig iskrystaller.

Det er disse to processer, der danner skyer.

Kondensering foregår på små partikler, der er indeholdt i luften, såsom støv, saltkrystaller fra havsprøjt, bakterier eller endda aske fra vulkaner.

Disse partikler giver overflader, hvorpå vanddamp kan ændre sig til flydende dråber eller iskrystaller.

En stor ophobning af sådanne dråber eller iskrystaller kaldes en sky.

Mikroplastik som grundlag for kondensering af vanddamp i atmosfæren

Mikroplastik er meget små plastikpartikler , der varierer i størrelse fra ca. 5 mm til mikroskopiske størrelser, der på grund af størrelsen let transporteres i luften.

Mikroplastik er fundet og målt i havet omkring Antarktis, på toppen af ​​Mount Everest og i frisk antarktisk sne og i luften i to meters højde stort set overalt på kloden.

Is i skyer har indvirkning på vejr og klima, fordi det meste nedbør typisk starter som is-partikler.

Mange skytoppe i ikke-tropiske zoner rundt om i verden strækker sig højt nok op i atmosfæren til, at kold luft får noget af vanddampen til at fryse.

Når der først er dannet is, tiltrækkes der mere vanddamp og krystallerne bliver tunge nok til at falde.

Hvis der ikke udvikles is, har skyer en tendens til at fordampe i stedet for at forårsage regn eller snefald.

Vand fryser som bekendt ved 0 grader Celcius

For at der kan dannes iskrystaller ved højere temperaturer end 0 grader Celcius, skal der være et materiale, der ikke opløses i vand, til stede i vandet.

Hvis der er mikroplastik i luften, kan det forårsage dannelse af iskrystaller ved højere temperaturer end 0 grader Celcius.

Hvis mikroplastik øger tilstedeværelsen af ​​iskrystaller i skyer sammenlignet med flydende vanddråber, kan det potentielt øge forekomsten af regnfulde skysystemer og ændre skyernes effekt på Jordens energibalance.

Dermed kan forekomsten af mikroplastik i atmosfæren være årsag til klimaforandringer.