Ny mission til Månen: NASA og Intuitive Machines gør et nyt forsøg

Kategori: Feature

For få timer siden indledte NASA en ny mission, IM-2, til Månen.

Det skete da månelandingsfartøjet Athena, der er bygget af den amerikanske virksomhed Intuitive Machines, blev opsendt torsdag kl. 01.16 dansk tid fra Kennedy Space Center  i Florida i USA.

NASA går all-in

Denne gang går NASA og Intutive Machines all-in med den nye IM-2 mission.

Athena fartøjet er en udvidet mission af den fejlslagne IM-1 mission, som vi skrev om i februar 2024.

Dels er Athena fartøjet udstyret med flere forskellige små robotter, der kan fungere autonomt på Månens overflade, dels har Athena indbygget boreudstyr, der skal søge efter vand i Månens undergrund.

Med ombord, i det NASA kalder et ‘ride-share’, er desuden NASAs Lunar Trailblazer.

Lunar Trailblazer skal efter planen sendes i kredsløb om Månen, hvor det skal undersøge og kortlægge fordelingen af ​​de forskellige former for vand, der findes på Månens overflade.

Månens sydpol

Målet for missionen, med NASA betegnelsen IM-2, er igen Månens sydpol.

I februar 2024 skrev vi her på Teknologikritik om NASAs IM-1 mission, hvor landingsfartøjet Odysseus fra Intuitive Machines foretog en vellykket landing på Månens sydpol.

Læs mere om hvordan den mission endte med at landingsfartøjet efter den vellykkede landing væltede om på siden. Læs mere her.

Det vil tage IM-2 en lille uge at nå frem og lande på Månens sydpol.

Området anses for at være afgørende for det ‘nye’ rumkapløb til Månen.

Forskere og rumagenturer over hele verden formoder, at det er findes store mængder vand i fast form, (is) ved Månens sydpol.

Vandis, er en vigtig ressource for alle fremtidige missioner til Månen, fordi det kan forarbejdes og omdannes til åndbar luft, drikkevand og sågar til raketbrændstof.

Flere samtidige missioner til Månen

At der er et nyt kapløb om (igen) at komme til Månen ses blandt andet ved at der netop nu er hele tre igangværende missioner til Månen.

Blue Ghost

Foruden NASAs og Intuitive Machines IM-2 mission er den privatejede virksomhed Firefly og deres Blue Ghost lunar lander allerede i kredsløb om Månen.

Blue Ghost blev opsendt den 8. februar 2025 og skal efter planen lande på Månen den 2. marts 2025.

Resilience

Den privatejede japanske virksomhed Ispace Hakuto-R Mission 2 blev opsendt den 15. januar 2025 med månelandingsfartøjet Resilience ombord.

Resilience skal efter planen lande på Månen i Mare Frigoris regionen tæt på Månens nordpol i april 2025.

Kopiering er ikke tilladt / Content copying is not allowed