New Horizons når solsystemets grænse

NASAs rumsonde New Horizons når solsystemets grænse i dag d. 1/1 2019 omkring kl. 14.45 GMT.

Her vil sonden foretage en forbi-flyvning af det nyligt opdagede ‘objekt’ Ultima Thule i Kuiper Bæltet.

Hermed når New Horizons solsystemets grænse.

Ved forbi-flyvningen når New Horizons solsystemets grænse, der for en stor dels vedkommende består af Kuiper Bæltet.

Bag navnet, der i græsk og romersk kartografi beskriver et sted udenfor verdens ende, gemmer der sig det fjerneste objekt og måske ældste objekt, der nogensinde er undersøgt af mennesket.

Ultima Thule er et himmelobjekt, temmelig sikkert en asteroide, der befinder sig i et kredsløb om solen udenfor Neptuns bane i det såkaldte Kuiper bælte.

Objektet Ultima Thule, med MPC 1 betegnelsen (486958) 2014 MU 69 blev opdaget ved hjælp af Hubble teleskopet d. 26. juni 2014.

Opdagelsen af (486958) 2014 MU 69 skete under forberedelserne til NASAs New Horizons mission, hvor NASA søgte efter et objekt i Kuiper Bæltet, der ville egne sig som kandidat til en New Horizons mission i Kuiper Bæltet.

New Horizons når solsystemets grænse - teknologikritik.dk
Ultima Thule – 486958 Arrokoth. Foto: LORRI / NASA. Public domain.

Ultima Thule

Til venstre ses Ultima Thule optaget med New Horizons Long Range Reconnaissance Imager (LORRI) teleskop i en afstand af 1,9 mill. km.

Objektets betegnelse er stadig (486958) 2014 MU6 og endnu ikke Ultima Thule.

Ultima Thule er et kælenavn, som blev bestemt efter en række navneforslag fra offentligheden.

Først når forbiflyvningen er dokumenteret, vil holdet bag opdagelsen af objektet kunne navngive det Ultima Thule.

Objektet blev ved en senere lejlighed døbt det velklingende 486958 Arrokoth…

 

NASAs chef Jim Bridenstine udtaler meget begejstret sin ros til NASAs New Horizons team:

Congratulations to NASA’s New Horizons team, Johns Hopkins Applied Physics Laboratory and the Southwest Research Institute for making history yet again.

In addition to being the first to explore Pluto, today New Horizons flew by the most distant object ever visited by a spacecraft and became the first to directly explore an object that holds remnants from the birth of our solar system.

This is what leadership in space exploration is all about.

Jim Bridenstine, NASA

Enorme afstande

Man skal dog ikke regne med LIVE billeder af selve forbi-flyvningen.

Et signal fra New Horizons sonden er seks timer undervejs tilbage til jorden.

Objektet befinder sig i en afstand af 1,6 milliarder kilometer fra Pluto, der igen befinder sig ca. 7,5 milliarder km. fra Jorden.

Ultima Thule befinder sig altså mere end 9 milliarder kilometer fra jorden.

Det er derfor endnu uvist, om sonden faktisk har passeret Ultima Thule.

New Horizons sender muligvis sort/hvide billeder af forbi-flyvningen allerede i dag.

Nærbilleder af Ultima Thule, som alle venter spændt på at se, kommer sikkert ikke før onsdag eller torsdag.

New Horizons passerede i 2015 Pluto og sendte da de første detaljerede billeder af dværgplaneten tilbage til jorden.

1: Minor Planet Designation er en formel betegnelse for en række himmellegemer (astronomiske objekter).
Betegnelsen består (i sin endelige form) af en nummer-navn konvention, der gives til mindre himmellegemer som asteroider, centauer, trans-Neptun objekter og dværgplaneter, men ikke kometer.
Betegnelsen er vedtaget og administreres af Minor Planet Center (MPC), der er en afdeling under International Astronomical Union.