Konkurrenceretseksperter mener at AI kan gøre Google endnu sværere at regulere.
Efter Google I/O 2026 hvor en helt ny form for AI søgemaskine blev præsenteret er det på tide at sætte tingene lidt i perspektiv.
Hvis AI-systemer bliver den primære adgang til nettet, risikerer internettet at udvikle sig (nogle vil kalde det ‘degenerere’) fra et åbent økosystem til et filtreret informationslag kontrolleret af nogle få teknologivirksomheder.
Flere medieforskere beskriver AI-søgning som den største strukturelle forandring i internettets informationsøkonomi siden sociale medier overtog annoncemarkedet i 2010’erne.
Forskere fra Columbia Journalism Review’s Tow Center peger på, at AI-søgning fundamentalt ændrer forholdet mellem platforme og medier. Tidligere fungerede søgemaskiner som distributionsled, der sendte brugere videre til kilderne. Nu bliver platformen selv destinationen.
Klaudia Jaźwińska fra Tow Center beskriver udviklingen som en “traffic apocalypse”, hvor AI-genererede svar reducerer behovet for at besøge de websites, der producerer indholdet. Ifølge analyser fra Similarweb er global søgetrafik allerede faldet markant i takt med udbredelsen af AI-overviews.
Det bekymrer især medieforskere, fordi journalistik historisk har været finansieret gennem:
- annoncer,
- abonnementer,
- og relationen mellem medie og læser.
Hvis AI-systemer overtager brugerrelationen, risikerer medierne at miste både synlighed, annonceindtægter og direkte kontakt til publikum.
Nogle forskere sammenligner situationen med den måde, sociale medier tidligere overtog nyhedsdistributionen på. Men forskellen er vigtig:
Facebook og Twitter linkede stadig videre til medierne.
AI-søgning forsøger i stigende grad at eliminere selve klikket.
Dermed opstår et potentielt paradoks:
AI-systemerne er afhængige af kvalitetsjournalistik for at fungere — men samme systemer kan samtidig underminere økonomien bag produktionen af den journalistik, de lever af.
Konkurrenceretseksperter: AI kan gøre Google endnu sværere at regulere
Flere konkurrenceretseksperter mener, at Googles AI-søgning flytter virksomheden ind i en ny regulatorisk kategori.
Tidligere kunne konkurrencemyndigheder fokusere på:
- ranking,
- markedsdominans,
- annoncepriser,
- og selvfavorisering i søgeresultater.
Men AI-søgning gør platformens rolle langt mere kompleks.
Når Google genererer egne svar baseret på indhold fra nettet, bliver virksomheden ikke længere kun en mellemmand mellem bruger og website. De bliver selv producent af informationslaget.
Det er blandt andet derfor, at italienske medieregulatorer i år bad EU undersøge Googles AI-søgning for mulige brud på Digital Services Act og regler om mediepluralisme.
Bekymringen handler ikke kun om konkurrence i klassisk økonomisk forstand, men også om:
- demokratisk infrastruktur,
- adgang til information,
- og koncentration af informationsmagt.
Kritikere peger på, at Google med AI-søgning potentielt:
- absorberer værdien fra indholdsproducenter,
- reducerer deres trafik,
- og samtidig gør brugerne endnu mere afhængige af Googles eget økosystem.
Flere antitrust-eksperter frygter også, at AI gør markedsdominans selvforstærkende.
Google har allerede:
- verdens største søgedata,
- enorme mængder brugerinformation,
- browserdominans gennem Chrome,
- Android,
- Gmail,
- YouTube,
- og massiv cloud-infrastruktur.
Når alle disse systemer kobles sammen med AI, bliver det stadig vanskeligere for nye konkurrenter at opbygge realistiske alternativer.
Det er ikke længere kun et spørgsmål om markedsandele.
Det handler om kontrol over hele informationskæden.
AI-søgning og spørgsmålet om epistemisk magt
Nogle forskere beskriver udviklingen som en form for “epistemisk centralisering”.
Det betyder på et mere mundret dansk, at stadig mere viden filtreres gennem én central aktør.
Internettet blev oprindeligt forstået som decentraliseret:
mange stemmer, mange websites, mange perspektiver.
AI-søgning bevæger sig i den modsatte retning.
Brugeren møder ikke længere nødvendigvis:
- forskellige kilder,
- modstridende analyser,
- eller flere perspektiver.
I stedet møder brugeren ét syntetiseret svar.
Det giver platformen en langt stærkere rolle i konstruktionen af virkelighedsforståelse.
Forskning viser allerede, at AI-systemer:
- kan reproducere bias,
- favorisere bestemte typer kilder,
- og skabe politisk skævvridning i vurderingen af troværdighed.
Samtidig er AI-svar ofte skrevet i et meget autoritativt sprog.
Det betyder, at brugeren lettere kan få indtryk af:
- sikkerhed,
- neutralitet,
- og objektivitet,
selv når svarene er usikre eller fejlbehæftede.
Tow Center-studiet fra Columbia Journalism Review viste eksempelvis, at AI-søgesystemer ofte citerer forkerte nyhedskilder eller opfinder referencer.
Problemet er ikke kun fejl.
Problemet er, at fejlene præsenteres med høj sproglig selvsikkerhed.
Fra informationssøgning til informationsafhængighed
Mange medieforskere ser AI-søgning som en overgang fra aktiv informationssøgning til passiv informationsmodtagelse.
Tidligere krævede nettet:
- navigation,
- sammenligning,
- kildekritik,
- og aktiv udforskning.
AI-grænseflader forsøger derimod at minimere friktion.
Brugeren skal helst:
- stille ét spørgsmål,
- få ét svar,
- og blive i samme interface.
Det er effektivt.
Men det kan også ændre vores informationsvaner fundamentalt.
Nogle forskere frygter, at AI-søgning kan reducere den “kognitive modstand”, som traditionelt har været en vigtig del af læring og kritisk tænkning.
Når maskinen:
- opsummerer,
- prioriterer,
- udvælger,
- og formulerer konklusioner,
overtager den en del af det arbejde, brugeren tidligere selv udførte.
Dermed risikerer vi ikke kun et “post-web”.
Men måske også en mere passiv offentlighed.
Et muligt historisk skifte i internettets struktur
Hvis udviklingen fortsætter, kan vi være vidner til et historisk skifte:
fra et hyperlink-baseret internet til et AI-medieret internet.
Det gamle web var bygget op omkring links mellem hjemmesider.
Det nye web er i stigende grad bygget op omkring:
- synteser,
- opsummeringer,
- assistenter,
- og lukkede AI-grænseflader.
I den model bliver hjemmesider mindre synlige som destinationer.
De bliver i stedet råmateriale for AI-systemer.
Det ændrer ikke bare teknologien.
Det ændrer internettets kultur.
Spørgsmålet er derfor måske ikke kun, om Googles AI-søgning er nyttig.
Men om internettet stadig er et åbent netværk, hvis vi aldrig forlader AI-svaret.