“Houston, Tranquility Base here. The Eagle has landed…”
I dag er det 50 år siden Apollo 11 missionens landingsfartøj Eagle med de to astronauter Buz Aldrin og Neil Armstrong landede på Månen
Den 20. juli 1969 kl. 20:17 UTC satte Neil Armstrong Eagle landingsfartøjet ned på overfladen af Månen.
Landingen skete lidt nordøst for det, der er kendt som vestkrateret på den del af Månens overflade, der kaldes Stilhedens Hav.
Selve landingen var en dramatisk nedstigning fra kredsløbet omkring månen, hvor Neil Armstrong delvist overtog den automatiske styring af nedstignings- og landingssekvensen fra landingscomputeren på Eagle landingsfartøjet.
Årsagen var at det planlagte landingssted var overstrøet med sten og klippestykker.
Armstrong besluttede at flyve videre i lav højde indtil overfladen så mere ensartet ud.
Med brændstof til ca. 25 sekunders fortsat flyvning fløj Armstrong og Aldrin fartøjet manuelt.
Aldrin råbte flyvedata til Armstrong, der satte Eagle ned på Månen med den laveste brændstofmængde tilbage af alle Apollo missonerne.
Når ting lykkes…
Apollo 11 missionen markerede den foreløbige kulmination på det amerikanske rumprogram, der startede kort tid efter afslutningen på 2. verdenskrig.
Månelandingen var muliggjort af et ambitiøst og frenetisk udviklingsprogram, Apollo-programmet, som NASA havde ført gennem et ti-år i 1960’erne.
Den amerikanske præsident John F. Kennedy havde i en tale til den amerikanske kongres d. 25 maj 1961 offentliggjort en plan for “landing a man on the Moon and returning him safely to the Earth” inden udgangen af 1960’erne.
Apollo 11 var også den mission, der satte et punktum for det, der blev kaldt The Space Race, kapløbet om at ‘komme først’ mellem verdens to supermagter; Sovjetunionen og USA.
Efter Apollo 11 havde USA fået et definitivt overtag og en lederrolle i udviklingen af bemandede flyvninger ud i rummet og til Månen.