En helt ny proces, der er udviklet af forskere fra Berkeley universitetet i Califonien i USA, gør det såkaldte bio-nedbrydelige plastik reelt nedbrydeligt.

Det såkaldte bio-nedbrydelige plastik har længe været et kontroversielt produkt og emne i debatten om plastik og om hvordan verden gør sig fri for det plastikaffald, der totalt har overvældet og mange steder helt har ødelagt miljøet.

Langt det meste bio-nedbrydelige plastik er ikke bio-nedbrydeligt

Miljøorganisationen Plastic Change har påpeget, at såkaldt bio-nedbrydeligt plastik ikke er en gevinst for hverken miljøet, den grønne omstilling eller for oprydningen i plastikvanviddet.

Langt de fleste plastikformer, også det såkaldte bionedbrydelige, er nemlig ikke reelt nedbrydeligt ved nogen almindelig komposteringsproces – tværtimod.

Forskerne ved Berkely universitetet siger i en ny rapport, der ifølge forskerne bag rapporten udkommer i det kommende nummer af Nature, at såkaldt bio-nedbrydeligt plastik har de samme forever egenskaber som meget andet plastik.

Problemerne med det såkaldte bio-nedbrydelige plastik er særligt påtrængende fordi det især bruges som plastik til engangsbrug i f.eks. fødevare- og drikkevareindustrierne.

Der bruges desuden enorme mængder plastik til gratis plastik emballage, som f.ex. de famøse blå plastikposer.

Tilsæt vand og varme

Nu viser forsøg fra Berkely at en ny proces gør plastik reelt nedbrydeligt.

Processen består af flere trin, men der er grundlæggende tale om at udsætte bio-nedbrydeligt plastik for en komposteringsproces med vand og varme.

Processen er så lovende, at forskerne på Berkeley mener, at f.ex. engangsplastik kan omdannes (komposteres) helt i løbet af få uger.

Professor Ting Zu fra UC Berkeley siger, at forskerholdet nu er på rette spor med at finde en løsning på problemerne med at gøre det reelt nedbrydeligt:

People are now prepared to move into biodegradable polymers for single-use plastics… We are basically saying that we are on the right track. We can solve this continuing problem of single-use plastics not being biodegradable.

Professor Ting Xu, UC Berkeley, Department of Materials Science & Engineering and Department of Chemistry.

Får plastik til at selvdestruere

Professor Ting Zu arbejder på at indbygge en slags selvdestruktions-mekanisme i plastik.

Ting Zus ide er, at i løbet af produktionen af plastik tilsættes enzymer, der når de aktiveres, ‘æder’ de polyester polymerer, som plastik groft sagt består af.

Således kan der indbygges en selvdestruktions-mekanisme i plastik.

Enzymerne kan beskyttes af et lag polymer i plastikken indtil der bliver brug for dem.

Når der tilsættes vand og varme aktiveres enzymerne i plastikken og begynder at nedbryde den polyester polymer, som plastikken består.

Ting Zu har udført forsøg med kompostering af flere forskellige typer plastik ved hjælp af den nye proces.

Hvad siger plastindustrien?

Hvis de lovende resultater som Professor Zu og hendes forskergruppe har opnået i laboratorieforsøg kan gentages i stor skala, så har det processen et kæmpe potentiale for bekæmpelsen af plastik.

Ja, vi skriver “bekæmpelsen” af plastik – fordi det er det, der er på spil, mener vi.

Plastik er (desværre) blevet noget, der skal bekæmpes.

Der venter et kæmpe lobby arbejde for at få overbevist plastindustrien om at den skal ændre sine produktionsmetoder.

Vi er ikke sikre på at plastindustrien sådan uden videre ændrer produktionsmetoder.

Den (plastindustrien) vil måske søge at dække sig ind under patentlovgivninger og hvad ved vi.

Vi håber derfor at politikerne kan få øje på det perspektiv, som den nye proces åbner.