DTU studie viser ingen ophobning af mikroplast i fødekæden i havet

”Det er skræmmende, at der er plastik i pingvinkolonierne i Antarktis, hvor der ingen mennesker bor.

Der er plastik i havet nord for Grønland.

Der er plastik på bunden af Marianergraven.

Der er plastik på toppen af Mount Everest.

På en hvilken som helst lillebitte ø, du sejler ud til, hvor der aldrig har været mennesker, vil der være plastik.”

Professor Torkel Gissel Nielsen, DTU

Et nyt dansk studie, der er blevet gennemført af forskere fra DTU Aqua, konkluderer, at der er ingen ophobning af mikroplast i fødekæden i havet.

Det er der ihvertfald ikke meget, der tyder på ifølge en ny artikel skrevet af et forskerhold fra DTU.

I artiklen Abundance and distribution of microplastics in surface waters of the Kattegat/ Skagerrak (Denmark), i tidsskriftet Environmental Pollution, nr. 318, 1. Februar 2023, offentliggøres resultater fra prøvetagninger af havvandet omkring Danmark.

Prøverne er indsamlet på togter med DTUs havforskningsskib Dana mellem den 20. oktober og den 1. november 2020.

Her tog forskerne i alt 14 havvandsprøver forskellige steder i kystnært farvand i Kattegat og Skagerrak på hver en kubikmeter havvand.

Prøverne viste i følge DTU at der er mellem 25 og 100 mikroplastpartikler pr. kubikmeter havvand.

Der er brugt udstyr, der kan fange mikropartikler på ned til mellem 300 og 10 mikrometers størrelse.

Vandlopper

DTUs forskere har undersøgt en eventuel ophobning af mikroplast i fødekæden ved også at undersøge om vandlopper, der findes i alt havvand, optager mikroplast fra havvandet, når de æder havets plankton.

Vandlopper spiller en stor rolle i den nederste del af fødekæden i havet.

Selleristykker gemt i spaghettisovs

Derfor har DTU forskere set på om vandlopper rent faktisk spiser mikroplast sammen med deres naturlige plankton føde eller om de spytter mikroplasten ud igen.

Det viser sig at vandlopper er meget dygtige til at sortere i deres fødeindtag.

For at undersøge og dokumentere dette, har DTU forskerne limet vandlopper fast til et menneskehår og så studeret vandloppers fødeindtag ved hjælp at high-speed videooptagelser.

Ifølge Professor Torkel Gissel Nielsen viser optagelserne at vandlopper er ligeså gode til at finde og sortere mikroplast fra som børn, der sorterer de små stykker selleri fra, som de voksne har gemt i en spaghettisovs.

Selvom de fanger tusindvis af partikler, kan de med de her små munddele skelne, at det her altså ikke er føde – enten på grund af partiklernes struktur eller smag.

De smager på hundredvis af partikler i minuttet, men når der kommer en plastikpartikel, spytter de den ud,

Torkel Gissel Nielsen, DTU

Ingen ophobning af mikroplast i havets fødekæde

Det får DTU forskerne til at konkludere, at når vandlopper er så gode til at sortere i føden, så er der ikke det store grundlag eller risiko for en dramatisk ophobning af mikroplast i havets fødekæde.

Der skal graves dybere

Det betyder imidlertid ikke, sådan som nogle medier i dag antyder, at nu kan vi ånde lettede op og sove videre med hensyn til ophobningen og forureningen af plastik i havet.

Miljøbiolog Henrik Beha Pedersen fra Plastic Change siger i dag til DR Nyheder at ikke kun havets vandsøjle bør undersøges.

DTU’s studier er sådan set fine, men de er også afgrænsede i forhold til risikoen. Vandlopper lever oppe i vandsøjlen, og de har nemt ved at udskille plastik, mens andre dyr kæmper mere med det.

Hvis man virkelig vil undersøge effekten ved plastik i vandet, bør man i stedet se på de dyr, der lever helt nede i sedimentet i sandet. Eksempelvis orme, siger Henrik Beha Pedersen.

Henrik Beha Pedersen, Platic Change til dr.dk