Flere netmedier beretter i dag om at boardingkortets afløser er på vej
I USA arbejdes der på at erstatte boardingkortet med biometrisk check-in ved at udnytte såkaldt biometrisk teknologi.
Det rapporterer bla. CBS Evening News i dag.
Mere end 2 millioner mennesker passerer dagligt gennem de amerikanske lufthavne.
Det tal ser ikke ud til at falde foreløbig og behovet for at effektivisere boarding processen og dermed sænke tidsforbruget ved boarding er også stigende.
Passagerer ønsker biometrisk check-in
Ifølge en undersøgelse, som IATA, (International Air Transport Association), har gennemført blandt flypassagerer over hele verden, ønsker 64% af de adspurgte passagerer mulighed for biometrisk check-in i stedet for boardingkort og dermed selvbetjent biometrisk identifikation ved check-in og/eller baggage-drop.
Nu er flere flyselskaber i gang med at teste forskellige biometriske teknologier til afløsning for det gammelkendte boardingkort.
Scanning af fingeraftryk og ansigtsgenkendelse er to biometriske teknologier, der netop nu testes af bla. Delta Airlines og JetBlue i udvalgte lufthavne i USA.
Delta Airlines tester i øjeblikket begge teknologier i New York og Atlanta.
Det er meningen, at passagerer helt skal slippe for at vise papir- eller smartphone billetter og i stedet udelukkende benytte biometrisk check-in i stedet for boardingkort.
“Marrying all of the technologies at each of the steps in the travel ribbon is a game changer for the experience,” siger Gareth Joyce, senior vice president fra Delta Airlines.
“You can literally go from, you know, curb to plane without having to interact with a human being if you so desire.”
Et pilot projekt med test at at benytte ansigtsgenkendelse ved baggage check-in i Minneapolis-St. Paul International Airport har været gennemført i sommeren 2017.
Ved sikkerheds check i amerikanske lufthavne er en anden biometrisk løsning – Clear – allerede implementeret i 24 lufthavne nationwide i USA.
Clear scanner fingeraftryk og lader passagere med “Clear clearance” (undskyld udtrykket) gå forrest i køen.
Clear tilbydes ikke kun i lufthavne, men også ved koncerter, sportsbegivenheder mv.
Allerede i 2006 berettede SAS om at selskabet tilbyder biometrisk check-in af baggage fra Aalborg Lufthavn.
I 2007 skrev flere medier om at SAS var gået i gang med forsøg med biometrisk check-in ved udvalgte lufthavne i både Danmark og Sverige.
Senatorer er skeptiske
Ifølge CBS News stiller en ny rapport spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er lovligt for myndigheder at bruge biometriske teknologier overfor amerikanske borgere eller om det er en krænkelse af privatlivets fred.
To amerikanske senatorer bedt “Customs and Border Protection” om at skrue ned for hastigheden i forhold til udviklingen af teknologien på grund af bekymring for sikkerheden.
Customs and Border Protection er en myndighed under Homeland Security-ministeriet, der bl.a. er ansvarlig for sikkerheden ved landets grænser.
Samtidig advarer eksperter om, at databaser med pasfotos, fingeraftryk- og ansigtsregistre kan blive mål for angreb.
I og med vi i højere og højere grad benytter store databaser med personlige informationer, vil risikoen for angreb mod disse databaser stige markant, siger Jeramie Scott, direktør og rådgiver i national sikkerhed ved Electronic Privacy Information Center.
Kilder: dr.dk / cbsnews.com / sasgroup.net / computerworld.dk