Det første billede af et sort hul

Det første billede af et sort hul blev i dag offentliggjort.

Einstein havde ret – igen.

Udforskningen af universet skrev i dag historie, da det første billede af et sort hul blev præsenteret på pressemøder over hele verden.

I Bruxelles i Belgien deltog European Southern Observatory, ESO i en koordineret global begivenhed, hvor der på en række samtidige pressemøder verden over, blev offentliggjort det første reelle billede af et sort hul.

Det første billede af et sort hul er taget ved hjælp af et globalt netværk af radioteleskoper, der går under betegnelsen Event Horizon Telescope, EHT.

Vi har taget det første billede af et sort hul.

Det her er et helt ekstraordinært videnskabeligt scoop, som er lykkedes ved en indsats fra mere end 200 forskere.

EHT project director Sheperd S. Doeleman, Center for Astrophysics; Harvard & Smithsonian.

Ring of fire

Det første billede af et sort hul viser det supermassive sorte hul M87, der sidder som tyngdekraftens endegyldige konsekvens i centrum af Messier 87 galaksen.

Rundt om det sorte hul ses en forvredet ring af varmt lysende stof, (der kan være superophedet gas), der bevæger sig med en hastighed på op til 30 procent af lysets hastighed.

På grund af den enorme massetilvækst bøjes lyset fra stoffet tæt på hullets begivenhedshorisont.

Derved dannes et mørkt område, der kan siges at være en slags skygge omkring det sorte huls midte.

Resultatet af et globalt forskningssamarbejde

EHT har benyttet en observationsteknik, som kaldes very-long-baseline interferometry (VLBI).

Her synkroniseres teleskoper over hele verden til at skabe et stort teleskop på størrelse med hele Jorden.

Ifølge eso.org gør det sammenkoblede EHT-anlæg det muligt at opnå en opløsningsevne på 20 mikrobuesekunder, hvilket svarer til at man kan læse en avis i New York fra en cafestol, der står i Paris.

De teleskoper, som har bidraget til resultatet er ifølge eso.org ALMA, APEX, IRAM 30-meter telescope, James Clerk Maxwell Telescope, Large Millimeter Telescope Alfonso Serrano, Submillimeter Array, Submillimeter Telescope, og South Pole Telescope.

James Clerk Maxwell Telescope bruges blandt andet til at undersøge atmosfæren på Venus.

Messier 87

I centrum af Messier 87 findes et sort hul med en tyngde, der svarer til 6,5 milliarder gange vores egen sols tyngde.

Messier 87 galaksen er en af de største og mest massive galakser i det kendte Univers.

Galaksen er en af de største strukturer i galaksehoben Virgo, der består af ca. 2.000 galakser.

Galaksehoben Virgo er igen en del af super-galaksehoben Virgo.

Galaksen har en udstrækning på mere end 120.000 lysår og ligger i en afstand af ca. 56 millioner lysår fra jorden.

Messier 87 er i modsætning til vores egen galakse Mælkevejen, ikke en flad spiralformet struktur, men er en eliptisk og sfærisk galakse.

Messier 87 har en samlet stjerne-masse, der er mindst dobbelt så stor som Mælkevejen.

Medregnes andre elementer i galaksen, (f.eks. gasskyer) kan Messier 87 have en samlet masse, der er over 200 gange Mælkevejens samlede masse.

Relativistisk jetstråle og intens stråling

Messier 87 er ikke på nogen måde et behageligt sted at opholde sig alt for tæt på.

Ud fra det supermassive sorte hul M87 i galaksens centrum skyder en intens relativistisk jetstråle af ioniseret stof.

Hastigheden hvormed jetstrålen forlader det sorte er tæt på lysets hastighed og har en udstrækning på 5.000 lysår.

Samtidig er M87 en kilde til intens gammastråling og røntgenstråling.