ESA Solar Orbiter sendt mod Solen

Den 9. februar 2020 kl. 11.00 lokal tid blev ESA Solar Orbiter sendt mod solen.

Her løftede United Launch Alliances (ULA) Atlas V raket sig fra Space Launch Complex 41, Cape Canaveral Air Force Station i Florida, USA.

Ombord var det europæiske rumagentur ESAs fartøj Solar Orbiter.

ESA Solar Orbiter

ESA Solar Orbiter er en observationssatellit, der skal gå i kredsløb om Solen.

Her skal satellitten observere og undersøge de dele af solvinden og solens heliosfære, der er tæt på solen, solens magnetfelt samt solens polare regioner.

ESA Solar Orbiter vil ende i et elliptisk kredsløb om solen efter ca. to års færd gennem solsystemet mod solen.

Kredsløbet vil, når afstanden til solen er mindst, placere Solar Orbiter i en afstand af blot 0,28 au1 til solen.

Det vil sige en afstand, der er mindre end den mellem planeten Merkur og solen.

ULA – United Launch Aliance

United Launch Alliance er et privatejet selskab, der sælger og faciliterer opsendelser til rummet fra flere forskellige opsendelsesfaciliteter i USA.

1: au = astronomical unit/astronomisk enhed. En au svarer til afstanden fra solen til jorden og er en internationalt anerkendt måleenhed for afstande i rummet.