Hvor længe kan Coronavirus overleve?

Hvor længe kan Coronavirus overleve på f.eks. pap-, stål- og plastik-overflader?

Hvor længe kan Coronavirus overleve i en luftbåren form?

Det har forskere ved National Institutes of Health, Princeton og University of California, Los Angeles undersøgt.

I et studie om hvor længe Coronavirus kan overleve på overflader som for eksempel pap, plast og rustfrit stål og som et aerosol i luften har forskere undersøgt SARS-CoV-2 virus transmissionsdynamik.

Studiet Aerosol and Surface Stability of SARS-CoV-2 as Compared with SARS-CoV-1 blev offentliggjort den 16. april 2020 i The New England Journal of Medicine.

Et levedygtigt virus

Potentielt kan Coronavirus ifølge forskernes artikel overleve i adskillige timer og i nogle tilfælde i flere dage.

Forskerne påførte virus på overfladen af forskellige materialer.

De fandt ud af, at Coronavirus på overflader forblev virulent, altså aktivt og levende, i en længere periode.

På pap overlevede virus op til 24 timer, mens det på glatte overflader som f.eks. plastik og rustfrit stål overlevede i to til tre dage.

Coronavirus forblev også levedygtigt i aerosoler i luften i op til tre timer.

Forskel på laboratorieforsøg og virkeligheden

Der er naturligvis altid mange forskelle på de forhold, der hersker i et strengt kontrolleret forskningslaboratorie og så forholdene ude i det, vi kalder for virkeligheden.

Coronavirus har måske ikke helt den samme overlevelsesgrad og vedhæftningsevne på objekter ude i det omgivende samfund.

Men de smittetal og den tilsyneladende transmissionsdynamik, som den pandemiske Corona plage viser, gør sådan et studie både vigtigt og relevant.

Galoperende smittetal

Vi har i den seneste måned oplevet smittetal og deres konsekvenser i form af indlæggelser og dødsfald som aldrig tidligere under den nu årelange pandemi.

En ordentlig forståelse af (Corona) virus transmissionsdynamik er afgørende for hvilke forholdsregler, der vil virke.

En bedre forståelse af hvordan og hvor længe Coronavirus kan overleve i det fri, kan medvirke til en mere effektiv bekæmpelse af smitte og spredning.

Rengøring, rengøring, rengøring

Samtidig er studier i smittespredning og transmissionsdynamik vanskelige at gennemføre andre steder end i kontrollerede laboratorier midt under en pandemi.

Netop nu gør hospitals- og plejepersonale og andre faggrupper med stor personkontakt, alt hvad de kan for at spritte så meget af som muligt og gør rent i et omfang vi ikke tidligere har set.

Man kan sige, at (heldigvis) bliver virus og dens spredning netop nu under pandemien forhindret i at opføre sig ‘naturligt‘ pga. den megen ekstraordinære rengøring.

Hvor længe kan Coronavirus overleve? teknologikritik.dk
Foto: Centers for Disease Control and Prevention, United States Department of Health and Human Services. Public domain.

Aerosoltransmission

Forskerne bag studiet er varsomme med at komme med for faste konklusioner om luftbåren spredning af Corona smitte.

Blandt andet fordi deres studie undersøgte virus overlevelse i en lukket laboratorie opstilling og ikke i f.eks. et rum med Corona smittede patienter.

Med en forstøver sprøjtede forskerne en virusholdig væske ud i en roterende tromle, så virus forblev i luften i tromlen.

Derefter undersøgte de hvor længe, der var aktivt virus i tromlen.

Luftbåren smitte forudsætter at aerosoler med smitte hænger i luften i et vist stykke tid.

Dråbesmitte fra nysen og hosten vil ofte producere en dråbestørrelse, der ikke kan klassificeres som en aerosol, men vil i stedet have en vægt, der får dråben til at falde forholdsvist hurtigt.

Andre faktorer

Coronavirus spreder sig i følge artiklens forfattere langt hurtigere end f.eks. SARS1 og MERS2.

Det tyder på at flere faktorer spiller ind i både transmissiondynamikken og i selve spredningen af Coronavirus.

Dylan Morris fra Princeton University i USA, der er en af artiklens forfattere, bemærker, at den hurtige spredning af virus betyder, at der er yderligere faktorer i spil.

Noget tyder på, at der foregår en betydelig spredning af virus tidligt i infektionsforløbet, før de smittede er blevet klar over at de er smittet.

1: SARS – Severe Acute Respiratory Syndrome. SARS er en influenzalignende sygdom med en dødelighed på ca. 10 %, som optrådte i en epidemi i 2002-2003. Kilde: sundhed.dk

2: MERS – Middle East Respiratory Syndrome”. MERS er en sygdom i luftvejene, som skyldes MERS-coronavirus (MERS-CoV). Sygdommen blev første gang registreret Saudi-Arabien i 2012. MERS har en dødelighed på 35%. Kilde: sundhed.dk