Japan landsætter fartøj på Månen

I dag blev Japan den femte nation, der landsætter et fartøj på Månen.

Den lille ekslusive klub af nationer, der har præsteret at landsætte et fartøj på Månen, tæller fem medlemmer; USA, Sovjetunionen, Kina, Indien og nu Japan.

Ifølge det japanske rumagentur JAXA er landingen vellykket.

JAXA har seere i dag rapporteret om problemer med at få startet fartøjets solcellepaneler, der skal levere strømforyning til SLIM fartøjet.

De seneste bulletiner tyder på at landingsfartøjet får strøm far batterier med en begrænset holdbarhed.

Det femte medlem af klubben

Indtil årtusindeskiftet var det kun lykkedes USA og Sovjetunionen at landsætte fartøjer på Månen.

I det nye årtusinde har yderligere tre lande, Kina, Indien og i dag Japan landsat fartøjer på Månen.

Smart Lander for Investigating Moon, (SLIM)

Smart Lander for Investigating Moon, (SLIM) er Japans første månemission og har til formål at demonstrere præcis (pinpoint) månelanding.

Under nedstigningen til Månen gjorde landingsfartøjet brug af teknologi fra ansigtsgenkendelsessystemer til at genkende månekratere på Månen.

Ved at bruge data indsamlet af det japanske Kaguya fartøj, der var i kredsløb om Månen i mere end halvandet år fra 2007 til 2009, kunne SLIM fartøjet finde dets præcise position over Månen.

Kopiering er ikke tilladt / Content copying is not allowed