NASAs Perseverance Rover mission opsendes i dag

I dag kl. 13.45 dansk tid er det planen, at NASA indleder den næste nye store mission til Mars – Perseverance Rover missionen.

Det sker når NASAs Perseverance Rover opsendes i dag fra Kennedy Space Center i Florida i USA.

Hermed vil NASA og USA tage et kæmpe skridt nærmere bemandede missioner til Mars.

Perseverance Rover missionen skal nemlig blandt andet undersøge forholdene på Mars og mulighederne for bemandede missioner til Mars.

I en artikel fra 20. juni i år beskrev vi nogle af missionens mål.

Følg opsendelsen af NASAs Perseverance Rover mission her:

Var der liv på Mars?

NASA spørger denne gang ikke om der er liv på Mars, men om der tidligere har været liv på Mars.

Det er det centrale spørgsmål, som NASAs Perseverance Rover mission skal til Mars for at undersøge.

NASAs Perseverance Rover er spækket med det mest sofistikerede udstyr, der nogensinde er sendt til en anden planet væk fra jorden.

Udstyret tæller blandt andet to forskellige typer spektrometre, et UV spektrometer og et røntgen spektrometer.

Udstyr til at udføre et MOXIE (Mars Oxygen ISRU Experiment) eksperiment, hvor CO2 fra Mars atmosfære omdannes til ren ilt ved hjælp af en særlig elektrolyseproces.

Perseverance medbringer adskillige kameraer og laser teknologi til forskellige typer billedgenerering.

NASAs Perseverance Rover mission - teknologikritik.dk
NASAs Perseverance Rover udstyr. Ill.: NASA / Youtube.

Ingenuity – en Mars-helikopter

Endelig medbringer Perseverance en lille fjernstyret / autonom helikopter kaldet Ingenuity på kun 1,8 kilo.

Efter planen skal Ingenuity sendes i “luften” over Mars ca. seks uger efter Perseverance lander på Mars i maj 2021.

Det er sensationelt og Mars-helikopteren skriver verdenshistorie, (som om hele missionen ikke gør det), ved at være det første luftfartøj, der efter planen skal lette fra en anden planet.

Perseverance Rover missionen er en del af NASAs Mars Exploration Program.

Det er et langsigtet program med fokus på robotudforskning af den røde planet.

NASAs Mars 2020 missions videnskabelige mål fokuserer især på de centrale astrobiologiske spørgsmål, der siger noget om potentialet for liv på Mars.

Fortidigt mikrobiologisk liv

Missionen undersøger de beboelige forhold på Mars i fortiden, og tegn på fortidigt mikrobiologisk liv i sig selv.

NASAs Perseverance Rover medbringer boreudstyr, der kan indsamle bore- og kerneprøver fra klipper og jord på Mars.

Prøverne kan Perseverance efterlade i små borerør på Mars overflade, der såkan hentes af fremtidige bemandede missioner til Mars.

Missionen giver også muligheder for at samle viden og demonstrere teknologier, der løser udfordringerne ved fremtidige menneskelige ekspeditioner til Mars.

Udnyttelse af Mars atmosfære til produktion af ilt er årsagen til at Perseverance skal udføre sit MOXIE eksperiment, som nævnt ovenfor.

Perseverance skal også lede efter vand under Mars overflade og undersøge forbedring af landingsteknikker.

Endelig skal den medbragte vejrstation på Perseverance bruges til karakterisering af vejr, støv og andre miljøforhold på Mars, der kan påvirke fremtidige ophold for mennesker på Mars.

Tre missioner til Mars i 2020

Inden længe vil der være mere trængsel omkring Mars end nogensinde før.

Hele tre lande har opsendt deres egen Mars mission indenfor en periode på små 14 dage.

Alle tre missioner opsendes indenfor det samme tidsmæssige ‘vindue’, hvor Jorden og Mars rumfartsmæssigt står gunstigt i forhold til hinanden.

Al-Amal (Håb)

Den 20. juli 2020 opsendte De Forenede Arabiske Emirater Al-Amal (Håb) satellitten til Mars.

Selve opsendelsen stod det japanske rumagentur JAXA for.

En japansk H2-A raket med Al-Amal sattelitten ombord blev opsendt fra Tanegashima rumfartscenteret på øen Tanegashima syd for Kyushu i Japan.

Missionen styres fra kontrolcentret  Mohammed Bin Rashid Space Centre i Dubai.

Al-Amal satellitten ankommer og går i kredsløb om Mars i februar 2021 på samme tidspunkt som 50-års jubilæet for De Forenede Arabiske Emiraters dannelse.

Tianwen-1 (Himmelske spørgsmål)

Den 23. juli i år opsendte Kina sin Tianwen-1 rover fra Kinas rumfartscenter Wenchang på Hainan, i Kina.

Opsendelsen fandt sted ved hjælp af den kinesisk producerede Long March 5 raket.

Tianwen-1 missionen består af både et kredsløbsmodul, et landingsmodul og en robot rover, der skal undersøge Mars.

Tianwen-1 skal udføre samme typer undersøgelser på Mars som den amerikanske Perseverance Rover.

Perseverance (Udholdenhed)

I dag opsendes NASAs Perseverance Rover fra Kennedy Space Center i Florida i USA – den tredje mission til Mars indenfor blot 11 dage…