Selvkørende UBER bil kører over for rødt

Selvkørende UBER bil kører over for rødt - teknologikritik.dk

Det ser ud til at Teknologikritik.dks problematisering af den hastige implementering af nye teknologier i samfundet er blevet aktualiseret af en UBER hændelse, hvor en selvkørende UBER bil kører over for rødt.

I september i år beskrev vi kort i artiklen Selvkørende UBER bil sendt på gaden det dilemma, der muligvis vil opstå ved et uheld/trafikforseelse, der involverer en førerløs UBER bil. Nu virker det som om virkeligheden har indhentet os.

My UBER ride

Flere medier, blandt andre DR TV, Information og recode.net, skriver i dag om hvordan en førerløs UBER bil kørte over for rødt lys i et gadekryds i San Francisco, Californien, USA.

Dagbladet Information kalder i dag hændelsen for en UBER beta-test…

Begivenheden blev registreret af et kamera i en taxi, der holdt for rødt lys i samme trafikkryds.

Hændelsen fik Califoniens øverste trafikmyndighed The DMV (the California Department of Motor Vehicles) til at nedlægge forbud mod at UBER overhovedet benytter førerløse UBER biler på statens vejnet.

UBER har reageret på hændelsen ved at skyde skylden på chaufføren…

UBER skriver i en pressemeddelelse om hændelsen, så at de “ombordværende kontrollører”(?) ikke var deres opgave voksen”. De er ifølge UBER blevet bortvist kort tid efter hændelsen.

Ikke første gang

Det er ikke første gang forskellige private borgere melder om trafikforseelser “begået” af selvkørende UBER biler.

Twitter profilen Annie Gaus melder om en situation, hvor hun i en Lyft bil, der er UBERs største konkurrent i USA, nær var blevet påkørt af en selvkørende UBER bil.

Trafikforseelser og trusler om sagsanlæg er et hårdt slag for Uber, der nu, i deres hjemby San Francisco, er blevet pålagt af trafikmyndigheden, at Uber søger tilladelser til at teste teknologien på sine veje.

I et blog indlæg på UBER Newsroom skriver UBER, at de ikke mener, det er nødvendigt med tilladelser for at “udføre forsøg med autonome køretøjer” i San Francisco…