Selvkørende UBER bil sendt på gaden

Selvkørende UBER bil sendt på gaden. Teknologikritik.dk

My UBER ride

Flere medier over hele verden rapporterer i dag om at køretjenesten UBER (nærmere præsentation er vist overflødig) har sendt en selvkørende UBER bil på gaden

Internet mediet TECHCRUNCH har for få timer siden lagt en artikel ud på deres website om nyheden om at UBER nu opererer med selvkørende biler.

WIRED magazine skriver på forsiden en reportage om en tur i UBERs nye selvkørende bil; My Uber ride.

Fra i dag vil en udvalgt gruppe af Uber brugere i Pittsburgh få en overraskelse næste gang de anmoder om en UBER pickup!

Måske er bilen, der afhenter dem, en selvkørende Uber bil.

Meddelelsen kommer blot halvandet år efter UBER hyrede at stort antal forskere fra bla. Carnegie Mellon University robotteknologi center for at udvikle teknologien.

Uber tillod et smugkig tirsdag, hvor 14 Ford Fusion biler, der alle er udstyret med LIDAR radar, kameraer og andet sensor udstyr rullede op foran Uber Advanced Technologies Campus (ATC) i Pittsburgh.

Uber has “cleaned out” the Robotics Institute

Techcrunch gjorde i en artikel i Februar 2015 rede for hvordan Uber har opbygget et forsknings- og research center i Pittsburgh i USA.

Det er kommet i stand gennem massive “opkøb” af forskere indenfor især robotteknologi. Skridtet er taget af UBER for at kickstarte udviklingen af en “autonom UBER taxa”.

UBER har hyret ca. 50 forskere, der tidligere var tilknyttet Carnegie Mellon universitetets Robotics Institute, National Robotics Engineering Center (NREC), og som beskæftiger sig med udvikling af selvkørende enheder.

En ansat ved Carnegie Mellon kalder det; “Uber has “cleaned out” the Robotics Institute.”

NREC er hjemsted for udviklingen af Mars Rover og anden (civil og militær) robot-teknologi.

Uber vil selv (videre)udvikle kerneteknologier og køretøjerne på deres nye ATC center i Pittsburgh.

I 2014 sagde Ubers CEO Travis Kalanick, at han ville erstatte menneskelige chauffører med selvkørende biler.

Beslutningen om at skabe ATC i Pittsburgh giver god mening idet centret ligger tæt på Carnegie Mellon universitetets Robotics Institute.

Ved at flytte forskningen ud af Silicon Valley højnes sikkerheden for at kunne hemmeligholde de mest følsomme detaljer ved projekterne.

Google…

Selvkørende UBER bil sendt på gaden - hvad siger Google? Teknologikritik.dk
Google self-driving car. Foto: TIME.

Bloomberg Technology rapporterede i maj 2014 om hvordan Google har indledt udvikling af deres egen en on-demand bil service.

Der er består nogle forbindelser mellem Google og Uber, som gør spekulationer om et samarbejde eller en konkurrence situation mellem Uber og Google meget interessante.

Googles chef jurist David Drummond har plads i Ubers bestyrelse og Google har integreret Uber i sine Google Maps produkter.

Endelig har Google investeret i Uber gennem Google Ventures.

Hvordan de to firmaer vil drive deres udvikling af selvkørende bil tjenester må fremtiden vise – det bliver ikke uinteressant at følge med i.

Selvkørende Uber bil – hvis ansvar er det…?

I dag kom så Ubers præsentation af deres selvkørende… taxa, om man vil. Så mangler vi at se hvad Google finder på.

Hvor hører balladen om Uber chauførerne hjemme i denne udvikling?

Bliver de, og dermed alle de juridiske trakasserier, som Uber oplever med forbud i flere lande og stort set alle (classic) taxachaufførers modstand mod Uber, overflødiggjorte?

Endnu en gang ses det hvordan den umiddelbare indførelse af nye og uprøvede teknologier rejser ubesvarede spørgsmål af alvorlig karakter om brugen af de samme teknologier.

Hvem har ansvaret for en bilulykke, der involverer en førerløs Uber bil? Hvilken type forsikring skal dække i sådanne sager?

I danske trafiksager finder der ofte en ansvarsfordeling sted ved uheld – især når parterne ikke selv kan enes om ansvaret og når der kan rejses tvivl om hvis forsikring skal dække.

Kan en Uber passager, der sidder og læser sin avis på bagsædet i en førerløs Uber taxa, siges at have et medansvar? Måske – det var jo ham selv, der bestilte og satte sig ind i den… og Uber selv…?

De faciliterer jo blot en service…