Fysikeren Stephen Hawking døde i nat den 14. marts 2018 i en alder af 76 år
My IQ!? I have no idea. People who boast about their IQ are losers.
Stephen Hawking
Stephen William Hawking blev født 8. januar 1942 i Oxford, England og døde 14. marts 2018 i Cambridge i England.
Stephen Hawking var en af verdens førende teoretiske fysikere.
Han var samtidig (efter vores mening, red.) en af de mest cool videnskabsmænd, som verden har set.
Han udforskede de sværest tilgængelige områder af fysikken og astronomien.
Hans bøger om sin egen forskning var stort set alle bestsellere.
Hawkings bog A Brief History of Time blev revet ned af hylderne i et antal, som ingen anden forsker – måske med undtagelse af Carl Sagan – før har oplevet.
I bogen beskæftiger Stephen Hawking sig med Universets begyndelse og edneligt, (og alt det, der består mellem de to punkter), om sorte huller, kvarker og andet godt fra Universet.
Bogen lå Sunday Times’ bestseller liste i 237 uger i træk, hvilket er en rekord, der stadig står.
Newtons embede
Han var matematik-professor på Cambridge Universitet i England, hvor han i perioder sad i Newton’s embede.
Stephen Hawking levede med sygdommen ALS i længere tid end noget andet menneske med ALS.
Det er i sig selv en bedrift, der har krævet både mandsmod og viljestyrke i en grad man næsten ikke fatter.
Det er nærmest er ufatteligt at tænke på, at Hawking samtidig leverede banebrydende forskningsresultater og teoretisk udforskning af nogle universets største mysterier og tungeste emner.
Sorte huller, tiden og hans indsats for at forene det største og det mindste vi kender; relativitetsteoriens og kvantemekanikkens domæner, i en ny samlet teori om alting er på hans imponerende score board!
Stephen Hawking – et unikt menneske
Hans bidrag til forståelsen af komplekse fænomener i verdensrummet tæller blandt andet udforskningen af sorte huller, hvor hans teori om forbindelsen mellem sorte huller og termodynamikken i 1974 ledte Hawking til formodningen om Hawkingstråling.
Hawking er medlem af et meget eksklusivt selskab af fysikere og astronomer, der har fået deres populær videnskabelige bøger på bestsellerlister.
Hawkings beskæftigede sig især med udforskningen af kosmos og kvantetyngdekraft.
Hans afhandlinger om forbindelsen mellem sorte huller og termodynamikken står centralt i hans arbejde.
Amyotrofisk lateral sklerose
Han blev i en alder af 21 ramt af Amyotrofisk lateral sklerose, (ALS), der gjorde, at han mistede sin muskelkraft og ikke kunne bruge kroppen.
Læger gav Hawking ca. to år mere at leve i, men også med hensyn til sin ALS-sygdom viste Hawking sig at være unik:
Han er den ALS patient, der har levet længst tid med diagnosen – 55 år ifølge andre medier.
Hawking sad i kørestol stort set hele sit voksne liv pga. sin sygdom.
Efter en lungebetændelse i 1985, hvor læger skar hul i Hawkings halsregion for at lette hans vejrtrækning, var han nødt til at kommunikere ved hjælp af en computer.
Den registrerede de bevægelser Hawking gjorde med sin ene kindmuskel.
Computeren kortlagde og syntetiserede så bevægelserne efter et fastlagt skema til syntetisk tale.
People who boast about their IQ are losers
Hawking blev i et interview i 2004 spurgt om sin IQ hvortil han svarede at det havde han ingen anelse om…
… og tilføjede at folk, som praler af deres IQ, er tabere…
Hawking har tre børn fra sit første ægteskab (indgået i 1965).
Han blev gift igen i 1995.