Verdens første førerløse elektriske lastbil i drift

Som det første land i verden har svenske myndigheder givet trafiktilladelse til en elektrisk og førerløs lastbil uden et førerhus.

Den svenske virksomhed Einride har fået den svenske Transportstyrelsens tilladelse til at at sende deres selvkørende elektriske T-pod-lastbil ud på offentlig vej.

Med tilladelsen er Einrides T-pod verdens første førerløse elektriske lastbil i drift.

Ifølge svensk TV SVT og nyhedsbureauet Reuters skete det i dag den 15. maj 2019.

Premieren fandt sted fra den tyske transportvirksomhed DB Schenkers faciliteter i Jönköbing i Sverige.

Verdens første førerløse elektriske lastbil i drift, T-pod, skal fragte gods mellem et lager og en terminal på DB Schenkers område i Jönköbing i det sydlige Sverige.

Verdens første førerløse lastbil i drift - teknologikritik.dk
Einride T-Pod. Foto: einride.tech

En milepæl for godstransport – og for miljøet

Ifølge Einride er deres batteridrevne og selvkørende Tpod lastbil verdens første elektriske førerløse lastbil uden et førerhus i verden.

“Dagen i dag er en milepæl for Einride og for godstransport sektoren.

Autonome selvkørende lastbiler har et meget stort miljø-aflastende potentiale”, siger Einrides grundlægger og CEO Robert Falk.

Ifølge Einride og Robert Falk vil CO2 udledning alt andet lige kunne reduceres med op til 90% i forhold til den nuværende miljøbelastning ved tung godstransport på vejene.

Ikke Tesla, Google eller Kina, men Jönköbing i Sverige

Med tilladelsen og den vellykkede premiere i dag kan Einride notere en kæmpe sejr i kapløbet om at komme først med en bæredygtig, autonom og selvkørende elektrisk godstransport på vejene.

Med ett tillstånd i kommersiellt bruk är vi först i världen.

Det var inte Tesla, Google eller kineserna, utan det var Jönköbing med svenska bolag och entreprenörer bakom sig, som blev först i världen.

Robert Falk, Einride CEO til SVT
Einride T-pod – Youtube

2 kommentarer til “Verdens første førerløse elektriske lastbil i drift”

  1. Einrides T-Pod er nu ikke den første førerløse lastbil i drift. Det er set før, ikke mindst i Tyskland sidste år.

    T-Pod er derimod den første lastbil uden førerhus på alm. vej.

    Svar
  2. Hej Rasmus,
    Tak for du gjorde os opmærksomme på det. Artiklen er nu rettet, så den beskriver verdens første førerløse elektriske lastbil uden et førerhus.
    Mvh Teknologikritik.dk

    Svar

Skriv en kommentar