Det kinesiske internet- og tech firma Baidu har fået tilladelse til test af førerløse biler i Beijing af de kinesiske myndigheder i Beijing
Tilladelsen kommer blot få dage efter den tragiske dødsulykke med en førerløs UBER-bil i Tempe, Arizona i USA.
Det rapporterer flere medier medier i dag.
Tilladelsen gælder på i alt 33 veje, der udgør en strækning på 105 kilometer.
Ulykken i Tempe i Arizona i USA i den forgangne uge har tilsyneladende ikke påvirket den kinesiske beslutning.
Førerløse biler i Beijings allerede næste år
Baidus ambition er, at gennemføre deres test så godt, at man kan sende førerløse biler på gaden allerede i 2019.
Med understøttende lovgivning, tror vi på, at Beijing vil blive et knudepunkt for den autonome bilindustri. Vi håber, at vi i samarbejde med flere partnere kan bane vejen for fuldtudviklet autonom kørsel, siger Baidus Vice President Zhao Cheng i en udtalelse.
Baidu (og dermed Beijing) er dog blevet overhalet indenom af Shanghai.
Her blev de første tilladelser til test af førerløse biler i Kina givet i marts 2018 til de to firmaer SAIC Motor og NIO.
De to bilfirmaer, må dog kun teste på en 5,6 kilometer lang strækning.
Kilder: dr.dk // theverge.com // businessinsider.com