I aften sendes Danmarks dyreste rumprojekt ud i rummet
Det danske ASIM projekt, der er udviklet i et samarbejde mellem DTU Space og Terma, er et 314 kilo tungt observatorium, der skal bruges på den internationale rumstation, ISS, hvor det skal tage billeder af lyn i rummet.
Projektet vil bringe dansk rumforskning helt frem i forreste række
Opsendelsen foregår i aften med en Falcon 9 raket fra Cape Canaveral i Florida, USA.
For dansk rumforskning er det en stor dag, der kan gå over i historiebøgerne, fortæller chefkonsulent ved DTU Space, Torsten Neubart.
Han er videnskabelig leder af det prestigefyldte projekt ASIM, The Atmosphere-Space Interactions Monitor. Neubart fik selv ideen til projektet for mange år siden.
Det betyder, for den forskningsmæssige side, at nu er vi med der, hvor det er rigtig sjovt internationalt. Nu er det ligesom os, der kører med klatten. Det har jo været amerikanerne indtil nu, men nu skifter tyngepunktet fra USA til Europa, siger
Lynenes anatomi
ASIM er et internationalt projekt ved ESA, European Space Agency, den europæiske rumorganisation, men det er DTU Space, der er videnskabelig leder af projektet.
Den danske virksomhed Terma med hovedsæde i Østjylland leder den tekniske del. Projektet er det dyreste danskledede rumprojekt hidtil og løber op i mere end 300 millioner kroner.
Ifølge ESA er formålet med missionen i aften at få installeret ASIM modulet på det Europæiske Rumlaboratorium Columbus på Den Internationale Rumstation:
“The Atmosphere–Space Interactions Monitor, or ASIM, will be installed outside the European space laboratory Columbus to monitor electric events at high altitudes.” // esa.int
Formålet med at bruge så mange penge på at sende et stykke højt avanceret teknologi ud i rummet er at få ny viden om vores klima. ASIM skal fotografere de voldsomme tordenvejr og lyn, der optræder over skyerne op til 100 kilometer over jorden. Når der ikke er nogle skyer i vejen, kan vi kigge ind i lynene og få vigtige detaljer om, hvad der driver lyn, forklarer Torsten Neubart.
Jeg forestiller mig en lærebog i anatomi, hvor man har et billede af et nøgent menneske, hvor man kan åbne og se lungerne og kredsløbet. Sådan kan vi også kigge ind i lynene og se, hvordan de ser ud indvendigt. Det vil sige, at vores instrumenter har en bedre chance for at følge med.
SpaceXs Dragon
Selve opsendelsen af ASIM observatoriet sker med en Falcon9 raket fra den private virksomhed SpaceX.
ASIM sidder monteret i SpaceXs Dragon modul, der er et selvstændigt rumfartøj designet til at fragte og levere last til f.eks. ISS – Den Internationale Rumstation – og til at fragte last eller mennesker tilbage til jorden.
Dragon er en integreret, men selvstændig del, monteret øverst på den 70 meter høje Falcon9-raket.
Dragon-fartøjet vender tilbage til jorden efter at have afleveret sin last.
Dragon er udstyret med to last-moduler, der kan kobles sammen. Det ene lastrum er under tryk og anvendes til forsyninger, der skal indenfor på ISS.
Det andet lastrum er et åbent lastrum, der ikke er under tryk. Eksperimenter og instrumenter, der skal monteres udenpå ISS, sidder i det åbne lastrum.
Det er her ASIM nu er placeret sammen med to andre eksperimenter, der skal op til ISS.