Boeing CST-100 Starliner testmission afbrudt

Boeings CST-100 Starliner måtte efter opsendelsen fra Cape Canaveral i Florida, USA afbryde test-flyvningen pga. tekniske problemer.

Starliner er Boeings helt nye mandskabskapsel til transport af astronauter til og fra kredsløb om jorden.

Crew Space Transportation kapslen Boeing CST-100 Starliner er det første mandskabsprogram, der opsendes af NASA fra USA siden rumfærgens dage.

Der er ikke der blevet opsendt noget tilsvarende fra USA siden 2011.

Men denne gang blev Boeing CST-100 Starliner testmission afbrudt.

Tidtagning gik skævt

Alle opsendelser, som NASA har gennemført siden den første rumfærge blev opsendt den 12. april 1981, har haft en særlig tidtagning kaldet MET.

MET står for Mission Elapsed Time og starter ved lift-off – eller “at the moment of solid rocket booster ignition“.

MET blev indført under Space Shuttle programmet, der havde to solid rocket boosters som en væsentlig del af rumfærgens drivkraft ved lift-off.

Efter lift-off tæller MET helt normalt dage, timer, minutter og sekunder.

Boeing CST-100 Starliner testmission afbrudt
Boeing Orbital Flight Test. Cst-100 og Atlas V raket opsendt fra Cape Canaveral, Florida, USA. Foto:
NASA/Joel Kowsky. Public domain.

Efter opsendelsen blev Boeing Orbital Flight Test ramt af en fejl i MET tidtagningen.

NASA har meddelt, at MET tiden ikke var blevet sat korrekt inden opsendelsen.

Det bevirkede at onboard computerne på CST-100 beregnede fartøjets højde forkert i forhold til fartøjets brændstofforbrug.

Derfor blev brændstofforbruget for højt til at Boeings CST-100 Starliner kunne nå det planlagte kredsløb.

CST-100 Starliner ville derfor heller ikke kunne nå at docke med den internationalwe rumstation ISS, som ellers var kulminationen på det planlagte forløb.

Som en konsekvens blev Boeings CST-100 Starliner testmission afbrudt og afkortet fra de planlagte 7 dage ved ISS, til blot to dage.

På en pressekonference den 20. december sagde Boeing, at det var en CST-100 fejl, men en sådan fejl ville blive opdaget og rettet af besætningen ombord.

Da dette var en ubemandet testmission, traf Boeing beslutning om at lade CST-100 returnere til jorden hurtigt.

Safe and stable is the important thing right now“, udtalte Boeings Kelly Kaplan senere.

Sikker landing

Den 22. december 2019 landede CST-100 på jorden ved White Sands Missile Range i MOjave ørkenen i Arizona, USA.

Alle faldskærme og alle air bags fungerede helt efter planen.

Skriv en kommentar