Huyndai og Uber lancerer flyvende el-taxi

Den koreanske bilfabrikant Huyndai Motor Group vil i et samarbejde med UBER udvikle og producere en flyvende el-taxi.

I en pressemeddelelse fra Hyundai den 6. januar 2020 fremlægger Hyundai planerne for en ny el-drevet og luftbåren taxi-tjeneste sammen med kørselstjenesten Uber.

Hyundai-Uber PAV S-A1

Den nye flyvende taxi som Huyndai og Uber lancerer blev præsenteret på elektronikmessen CES 2020 i Las Vegas i USA som konceptet PAV S-A1.

Det er Huyndai, der skal producere fartøjet for Uber, der så skal stå for den egentlige taxi-drift.

PAV S-A1 er et koncept for et elektrisk VTOL (Vertical Take Off and Landing) luftfartøj – en eVTOL med fire elektriske vendbare propelmotorer.

De vendbare propelmotorer vil sørge for både løft under start og landing og for fremdrift under selve flyvningen.

PAV S-A1 har plads til fem personer.

Under den indledende test- og produktionsfase vil PAV S-A1 blive fløjet af en pilot, men på længere sigt skal der udvikles teknologier til autonom flyvning med PAV S-A1.

Uber Elevate

Det er Ubers Elevate division, der skal stå for udvikling, test og drift af det eVTOL fartøj, som Hyundai skal producere.

Uber Elevate har som formål at udvikle luft-taxi deletjenester.

Samarbejdet med Huyndai er første skridt i den retning:

Hyundai is our first vehicle partner with experience of manufacturing passenger cars on a global scale.

We believe Hyundai has the potential to build Uber Air vehicles at rates unseen in the current aerospace industry, producing high quality, reliable aircraft at high volumes to drive down passenger costs per trip.

Combining Hyundai’s manufacturing muscle with Uber’s technology platform represents a giant leap forward for launching a vibrant air taxi network in coming years.

Eric Allison, Uber Elevate

Et led i en større vision

Samarbejdet mellem Uber og Hyundai sker som en del af Hyundais “innovative vision for urban mobility“, der blev præsenteret på CES 2020, hvor Huyndai og Uber lancerer en flyvende el-taxi.

Hyundai’s Smart Mobility Solution er viser i en skematisk oversigt Huyndais vision for udvikling af nye urbane transportformer, der fokuserer på bruger- og brugsorienteret mobilitet i urbane miljøer.

Hyundais vision består af tre dele:

Huyndai og Uber lancerer flyvende el-taxi - teknologikritik.dk
Hyundai’s Smart Mobility Solution. Ill.: Hyundai Motor Group

1: Urban Air Mobility (UAM)

Urban Air Mobility visionen sender den urbane trafik op i luften ved hjælp af såkaldte PAV, (Personal Air Vehicle), fartøjer.

PAV fartøjerne skal ifølge Hyundai udvikles efter fire bærende principper; safe, quiet, affordable and passenger-centered.

PAV fartøjer skal altså være sikre, lydsvage, prisbillige og bruger- eller passagerorienterede.

2: Purpose Built Vehicle (PBV)

Purpose Built Vehicle er et brugsspecifikt elektrisk køretøj.

Det vil sige et køretøj, der tager højde for den brugskontekst som det indgår i.

Det vil ifølge Hyundai sige, at PBV-fartøjer kan bygges og fungere som f.eks. en restaurant, et apotek eller et hotel, mens passagerne/brugerne er på vej mod destinationen.

3: HUB

Det tredje led i Hyundais vision er HUB, der af Hyundai beskrives som et mobility space, der binder Hyundais Furture Mobility Vison sammen.

HUB består Skyport til Personal Air Vehicles og dockingstationer til Purpose Built Vehicles og udgør tilsammen en ny form for urban lufthavn.

Både PAV og PBV fartøjer skal kunne afgå fra og ankomme til en HUB i et by-miljø.

Huyndai og Uber lancerer flyvende el-taxi - teknologikritik.dk
Hyundais Future Mobility Vison. HUB med PAV, PBV og Skyport. Ill.: Huyndai Motor Group.

Sporene skræmmer

Det er et meget flot og spændende projekt, som Hyundai og Uber nu lancerer.

Men tiden må vise om især Uber er blevet bedre i stand til at drive autonome kørsels- og transporttjenester.

Luftrummet er ikke mindre komplekst at drive autonom trafik i end offentlige veje er.

Uber har i flere år udviklet og testet en kørselstjeneste med selvkørende autonome biler – foreløbig med et noget broget resultat.

I december 2016 kørte en selvkørende Uber bil over for rødt lys i en near-miss hændelse i San Francisco, Californien, USA, og i marts 2018 blev en kvinde dræbt af selvkørende Uber bil i byen Tempe, i Arizona i USA.

Siden har Uber fået begrænset sine tilladelser til at teste sine selvkørende biler på offentlig vej betydeligt af amerikanske trafikmyndigheder.

Hvis projektet nogensinde kommer videre end til at være en luftig vision, så må vi håbe at der er kommet bedre styr på drift af autonome fartøjer af enhver art.

Huyndai Motor Group pressememeddelelse