We made a big mistake 300 years ago when we separated technology and humanism.
Michael Dertouzos
It’s time to put the two back together.
Indhold
Hvad er teknologi?
Hvad er teknologi?
Kan teknologien hjælpe og bidrage til at skabe en bedre verden?
Eller har teknologien gjort det modsatte?
Disse tre grundlæggende spørgsmål er udgangspunktet for diskussionen af teknologi på Teknologikritk.dk.
Teknologikritik handler om teknologi og om teknologiens historie, udvikling og ikke mindst; teknologiens samspil med mennesker og samfund.
Teknologikritik handler om andet og mere end selve teknologierne i form af teknikker og tekniske opstillinger, teknomekaniske og -elektroniske artefakter og konstellationer, immaterielle og software baserede teknologier, maskiner, produkter og deres produktions-systemer.
Det handler også om de sociale processer, der udspilles, når teknologi møder samfundet, i form af mennesket og dets institutioner og om hvordan dette møde påvirker og former mennesket og dets verden.
Critique
Hermed nærmer Teknologikritik sig critique begrebet.
Det er hentet fra de litterære og filosofiske domæner, hvor critique (kritik) benyttes som udgangspunkt for en ide-debat og en diskursiv oplysende proces.
Vi ønsker at skabe rum og forum for en diskussion om teknologi og om menneskets forhold til teknologi og til hvordan nye teknologier udvikles, indføres i og påvirker samfundslivet.
Hvis vi skal påtage os en kritisk og diskuterende rolle i teknologi debatten, så må vi først vide præcis hvad, det er vi taler om.
Hvad forstås ved teknologi og teknologiers anvendelse i samfundslivet?
En af de bærende ideer og nogle af de bærende spørgsmål bag Teknologikritik.dk er hvordan (og om?) teknologien kan hjælpe og bidrage til at vi bliver bedre mennesker og om teknologien kan hjælpe til at skabe en bedre verden.
Spørgsmålene er sådan set allerede besvaret af den teknologiske udvikling.
Svarene er imidlertid ikke entydige og heller ikke udelt positive.
Se eksempelvis på de mange farer og risici, der er ved kernekraft og atom-teknologi.
Se også på hvordan teknologi er nærmest det eneste udviklingsparameter i våbenindustrien.
SoMe – SoYou – SoNotMe – SoNotYou
Eller overvej lige én gang mere om digitale og sociale medier har betydet noget entydigt ‘godt’ for (unge) mennesker.
Overvej om de sociale medier, der i manges øjne er et højdepunkt i menneskets brug af teknologi, i deres ‘natur’ i virkeligheden ikke er mere asociale end sociale?
Netværksteorien viser os (og har vist det siden midten af forrige århundrede) at sociale fællesskaber oftere skaber splittelse end de skaber sammenhold.
Det er i høj grad blevet bevist af de moderne sociale medier selv.
Tænk på hvilken rolle sociale medier spillede (og spiller) i den polarisering, som det post-trumpske amerikanske samfund er ramt af.
Derfor må svaret på spørgsmålet Hvad er teknologi? nødvendigvis være en del af et humanistisk grundlag for diskussionen om teknologi.
Vi må starte et sted!
Derfor lægger Teknologikritik ud med en forholdsvis lang artikel, der søger at besvare spørgsmålet Hvad er teknologi? og som analyserer teknologibegrebet og dets historie.
Fra elektronisk revolution til digital demens
Kort tid efter internettet for nu 30 år siden med en enorm fascinationskraft og begejstring blev massivt udrullet til alle områder af samfundslivet, opstod de første diskussioner om hvorvidt denne udrulning foregik på en forhastet og ukritisk måde.
Fascinationen og begejstringen ved Internettet overvandt alle bekymrede miner.
Den elektroniske revolution introducerede ikke kun nye levemåder og digitale fællesskaber.
Den gav først og fremmest ophav til en række nye industrier og markeder, der siden har introduceret (og stadig gør) nye teknologiske platforme, produkter og gadgets.
I den elektroniske revolutions første år blev teknologi-kritiske overvejelser (i det omfang de overhovedet blev formuleret) overset og ignoreret.
Internettet og den elektroniske revolution var (er) en realitet!
Internettets mange (videns-) kategorier, der (stadig) befinder sig et enkelt (betalings) klik eller to fra brugeren, blev hyldet som det nye sort i måden at tilegne sig viden på.
I 2014 fyldte Internettet 25 år
To år tidligere i 2012 udkom den tyske neurobiolog Manfred Spitzers bog Digital Demenz.
I bogen gør Spitzer sig til talsmand for en langt mere kritisk holdning til Internettet og digitale medier – især når det gælder børn og unges forbrug af digitale medier.
Ifølge Spitzers forskning medfører ‘det digitale liv’ en ny type (digital) demens, der blandt andet er karakteriseret ved udbredt koncentrationsbesvær og manglende evne til fordybelse.
Det er ifølge Spitzer i særlig grad børn og unge, der er i fare for at blive ramt af digital demens.
Spitzer går så vidt som til at anbefale at digitale medier helt udelukkes fra grundskolens klasseværelse.
Spitzer baserer sin (drastiske) anbefaling på sin viden og forskning om hvordan den menneskelige hjerne fungerer.
Spitzer: hjernen er fantastisk
Det er Spitzers pointe, at det er på grund af den menneskelige hjernes fantastiske tilpasningsevne, at de digitale mediers og Internettets flygtige datastrømme medfører samme flygtige måde at tilegne sig viden på.
Spitzer beskriver dette som “En ufokuseret og ukoncentreret bevidsthed, der bedst kan karakteriseres som en ny type demens.”
Den danske folkeskole – en digital frontrunner
I forhold til Spitzers konklusioner og anbefalinger er udviklingen i den danske folkeskole gået i den modsatte retning.
Folkeskolen i Danmark har gennemført en massiv introduktion og brug af digitale læringsmedier helt fra de små klasser og opefter.
Måske kan vi nu, efter begejstringen over den elektroniske og digitale revolution har lagt sig en smule 25 år senere, bedre se at bundfældet viden, som en læringsproces formidlet af lærere kan siges at bestå af, er noget helt andet end netbaseret adgang til svarmuligheder?
En lang række af de sociale fællesskaber, der tidligere var baseret på fysisk nærvær, er blevet udkonkurreret og afløst af nye netbaserede og immaterielle fjernfælleskaber – f.eks. de sociale medier.
Overalt i verden brugte børn og unge i 2018 næsten dobbelt så meget tid på digitale medier som på skolearbejde.
Danske folkeskolelærere er blevet mere kritiske
Skolelærere i Danmark har på det seneste i flere medier bemærket hvordan eleverne godt nok stadig fysisk sidder sammen i klasselokalerne.
Men nu sidder eleverne ofte hver for sig dybt engagerede i deres personlige profiler på de fjernfællesskaber, som de nye sociale medier tilbyder massivt.
Det er kommet flere indlæg i debatten fra folkeskolernes lærere om hvordan de ikke længere kan opmærksomheds-konkurrere med smartphones, tablets og sociale medier i klasseværelset.
Flere og flere lærere og forskere med daglig kontakt til problemstillingerne er begyndt at følge bla. Spitzers anbefalinger.
Det har medført, at der i flere skoler er indført regler for elevernes egen brug af digitale medier i klasseværelset.
Teknologi og mennesket – er det et dilemma?
Uanset hvor og hvornår teknologier er blevet taget i anvendelse i samfundet, er der opstået (erkendte eller ej) dilemmaer og problematikker om selve implementeringen og anvendelsen.
Både i forhold til udbredelsen og implementeringen af en ny teknologi, men også i forhold til mennesket og dets forhold til og brug af den nyligt indførte teknologi.
Hvert enkelt tilfælde i mosaikbilledet ovenfor markerer et dilemma, (erkendt eller ej), mellem mennesket og anvendelsen af den beskrevne teknologi.
I hvor mange af tilfældene ovenfor har der været ført en overordnet og generel diskussion, eller ligefrem en samfundsdebat(!), om hvorvidt en specifik teknologi skulle tages i anvendelse?
Diskussionen er udeblevet
Og om præmisserne for hvordan det skulle foregå?
Diskussionerne har i så fald foregået i fora, der ikke har haft en bred offentlig opmærksomhed eller interesse.
Der er ikke registreret særlig mange tiltag fra politisk side om at prioritere en teknologidiskussion.
Det virker som om vores nuværende politiske generation selv er så fascinerede af de nye (SoMe) teknologier, så de selv har tabt enhver sund og kritisk skepsis overfor ny teknologi.
Teknologikritik mener, at alle beslutningstagere bør iagttage en sådan sund og kritisk skepsis.
Nutidens politikere virker til at være langt mere optagede af selve teknologierne og teknologiens indflydelse på markedskræfterne, end teknologiens indflydelse på mennesket – medlemmerne af samfundet.
Bevares, der er – især på ældreområdet – foretaget en række forsøg med at indføre specifik og målrettet “ældre-teknologi” eller “hjælpemiddel-teknologi”.
I en teknologikritisk sammenhæng, er det vigtigt at vide, om en robotstøvsuger er til for at forsøde livet for mennesket og frigøre dette menneske eller om den er der for at spare penge…
Er det kyniske (politiske) svar, at den (robotstøvsugeren) er der af begge årsager?
Teknologikritik.dk ønsker at (gen)oplive og revitalisere den diskussion – om ikke andet fordi vi nu bedre kan føre diskussionen efter 25 år med elektronisk revolution.
Teknologiske kvantespring – mere end buzzwords
De seneste 300 år har budt på fire store tekno-historiske brud: de fire industrielle revolutioner.
Alle fire er præget af teknologiske kvantespring – en udvikling præget af indførelsen af helt nye teknologier.
Den første industrielle revolution
Den første industrielle revolution i 1700-1800-tallet bestod i opfindelsen af dampmaskinen.
Den efterfølgende industrialisering af fremstillingsprocesser, der tidligere var præget af manuelt håndværkspræget arbejde, markerer muligvis det største tekno-historiske skred, som verden har set siden stenalderens landbrug.
Den anden industrielle revolution
Elektrificeringen af samfundet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet markerer den anden industrielle revolution.
Den anden industrielle revolution kulminerer under 2. verdenskrig, der muliggjorde (og nødvendiggjorde) en række nye teknologiske skred af et hidtil uset omfang.
Den tredje industrielle revolution
Den elektroniske revolution fra midten af 1980’erne og fremefter markerer den tredje industrielle revoltion.
Den elektroniske revolution er stadig i gang og har faciliteret overgangen til den fjerde industrielle revolution.
Den fjerde industrielle revolution
Den fjerde industrielle revolution kaldes mange ting, men betegnelsen Internet of Things er ganske rammende.
På en måde er den fjerde industrielle revolution syntesen af de tre foregående brud i den teknologiske historie.
Den fjerde industrielle revolution består især i sammensmeltningen af flere (digitale) teknologier til helt nye (digitale) teknologier.
Samtidig markerer den fjerde industrielle revolution overgangen til et IT-i-alting samfund, et Internet of Things, hvor de fleste sider af tilværelsen har en digital dimension.
Der findes tre store tekno-historiske brud eller revolutioner i menneskets historie:
Industrialiseringen
Industrialiseringen i 1700-1800-tallet markerer muligvis det største tekno-historiske skred, som verden har set.
2. verdenskrig
2. verdenskrig muliggjorde (nødvendiggjorde) en række nye teknologiske skred af et hidtil uset omfang.
Den elektroniske revolution
Den elektroniske revolution fra midten af 1980’erne og fremefter markerer sammen med de to ovennævnte de tre mest dominerende og massive teknologiske skred, som verden har set.
Den elektroniske revolution er stadig i gang, og er især karakteriseret ved hastighed og ting som Moore’s lov.
Alle tre tilfælde udgør i sig selv store teknologiske skred i verdenshistorien.
Industrialiseringen ville for eksempel ikke have været mulig uden udvikling af en mængde nye teknologier, der på afgørende punkter betød et opgør og en bevægelse væk fra tidligere tiders organisering af samfund og menneskets tilværelse.
Der har naturligvis været andre skelsættende teknologiske begivenheder i verdenshistorien.
De tre ovenfor anførte brud udgør hver især et massivt og globat paradigmeskift for mennesket og for samfundslivet.
Man kan anføre, at overgangen fra jæger- og samler samfund til landbrugs-samfund er det mest afgørende brud i menneskets historie.
Spørgsmålet er blot om det på samme måde som de tre ovenfor anførte teknologibrud, udgjorde et teknologisk kvantespring…
Man kan også anføre at f.eks. det amerikanske Apollo programmet udløste et teknologisk skred i sig selv.
Én telefon må være nok…
Da staten Ohio i USA i begyndelsen af det 20. århundrede debatterede indførelsen af telefonen, mente borgmesteren i en af statens store byer, at en enkelt telefon placeret på byens rådhus måtte være rigeligt.
Så kunne folk komme op på rådhuset når de havde behov for at telefonere…
Der findes et politisk parti i Danmark, der i mange år har haft en passus i sit partiprogram om at én PC til deling blandt en gruppe af mennesker af en vis størrelse, ville være rigeligt til at dække menneskets behov for elektroniske hjælpemidler…
Teknologikritik.dk kender ikke alderen på den yngste ejer af en smartphone i Danmark, men i 2013 var der mindst én mobiltelefon i 98% af alle hustande i Danmark.
Kilde: Danmarks statistik 2014.
I dag spiller markedskræfter en bestemmende og afgørende rolle for udvikling og indførelse af nye civile teknologier.
Derfor er det brugsaspektet ved teknologi, vi diskuterer.
Men der findes naturligvis andre forhold, der er medbestemmende for udviklingen af nye teknologier.
F.ex. drives udviklingen af såkaldt “grøn teknologi” af forhold som f.eks. forurening og global opvarmning.
Der opstår efterfølgende “grønne” industrier og markeder for “grøn teknologi”.
Her er rækkefølgen omvendt; nogle (menneske-skabte?) naturforhold gør udvikling af en bestemt type teknologi nødvendig.
Teknologibegrebet – historisk oversigt 1. del
Hvad er teknologi? (igen)
Teknologi er et begreb, der beskriver redskaber eller viden, som udvider menneskets handlemuligheder i tid og rum.
Niklas Luhmann definerer teknologi således:
Teknologi kan anvendes til at beskrive forhold hvor noget anvendes med det formål at transformere bestemte input til mere eller mindre bestemte output.
Luhmann 1997 s. 517-536; 2008 s. 83-100.
Begrebet beskriver et spredt spektrum af menneskeskabte fænomer; fra medicin, gensplejsning, landbrugsteknologi og vindmøller, over elektronik, computere og software — til robotter, kirurgiske værktøjer og varmesøgende missiler.
Udnyttelsen af teknologi i en industriel sammenhæng (dvs. masseproduktion) finder sted på baggrund af en systematisk, videreformidlet viden, som det finder sted indenfor videnskaben, der gør det muligt at producere og reproducere fysiske konstruktioner og aggregater, der baserer sig på viden og erfaring, der er gjort tilgængelig.
En lignende tanke ligger bag patentsystemet, der skal sikre en virksomhed et monopol på økonomisk udnyttelse af den udarbejdede viden i en fastsat periode (almindeligvis 20 år), mod at den opnåede viden til gengæld offentliggøres og efterfølgende kan udnyttes af enhver, der måtte ønske det.
Teknologibegrebet kom i anvendelse i slutningen af 1700-tallet, som betegnelse for den ‘nyttige’ viden, man skulle tilegne sig for at kunne lede mere komplekse produktionsenheder.
Jacob Bigelow
Den første til at anvende ordet på engelsk, var den amerikanske botaniker og farmaceut Jacob Bigelow i Elements of Technology fra 1829.
Ordet teknologi er afledt af det græske ord tékhnÄ, som betyder ‘håndværk’, ‘frembringelse’ eller ‘kunnen’.
Endelsen -logi kommer fra det græske ord logos, der betyder ord, tanke eller fornuft (jævnvfør logik), og oversættes traditionelt som ‘læren om’.
Ordet teknologi betyder altså (tillempet) ‘læren om kunnen eller frembringelse‘.
Teknologi som anvendt naturvidenskab
I denne anvendelse af begrebet blev teknologi i løbet af 1800-tallet til et andet ord for ‘anvendt naturvidenskab‘; med fokus på det vidensgrundlag, som industriel teknologi udnyttede.
Oplysningstidens berømte encyklopædier var eksponenter for en sådan opfattelse af viden, som kunne anvendes til noget – og det er denne begrebsbrug, som har været fremherskende også i det 20. århundrede.
Denne begrebsbrug medførte samtidig en forestilling om videnskabelig viden som værdineutral, løsrevet fra dene videns praktiske teknologiske anvendelse.
Teknologi som protese
En anden anvendelse af teknologibegrebet blev formuleret af filosoffen Ernst Kapp (1808-1896), som en reaktion mod den fremherskende, rationelle teknologiopfattelse.
I Grundlinien einer Philosophie der Technik (1877) beskrev Kapp teknologi som en udvidelse af den menneskelige krops muligheder – funktionelle forlængelser af vores handleevne, vore organer og sanser.
Kapp, som skrev på baggrund af romantikken, opfattede således overvejende teknologi som et fænomenologisk begreb, og interesserede sig ikke videre for den viden, som gjorde ny teknologi mulig, men for de muligheder den skabte, for at mennesket i enhed med naturen kunne skabe fremskridt.
Teknologi som fremskridt
De to opfattelser og anvendelser af begrebet blev knyttet sammen i en forestilling om teknologi som ‘opfindelser’, nært forbundet med den udbredte fremskridts- og udviklingstanke, som blev populær i løbet af 1800-tallet, som oftest i form af begejstring over nye tekniske landvindinger.
En næsten blind tiltro til, at videnskabens opdagelser kun ville bringe menneskeheden det bedste.
Denne opfattelse opsummeres af Keld Nielsen et al. i det danske oversigtsværk Skruen uden ende:
“Mennesket forbedrer sine handle- og overlevelsesmuligheder gennem en kombination af mere viden og forbedring af sin situation.
Teknologi er viden som magt – først og fremmest over naturen og dermed over menneskets egen skæbne.”
Nielsen et al., 2005, s. 541
Denne oplysningstanke spillede en vigtig rolle i det værdisæt, som gjorde koloniseringen af Afrika til en mulighed – en mulighed der for mange blev naturaliseret af videnskaben, jævnfør den udbredte darwinistiske tanke om nogle racers deterministiske overlevelse, på andres (‘lesser races’) bekostning.
Den dag i dag spiller forestillingen om teknologi som synonymt med tekniske og industrielle ‘fremskridt’ en rolle, når man eksempelvis i forbindelse med ulandspolitik anvender udtryk om, at u-landene skal ‘bringes op på vores niveau’ eller skal bringes ind i en ‘positiv udvikling’.
Ulandspolitikkens selvforståelse fordrer at ‘udvikling’ er underforstået som en bevægelse frem mod et teknologisk ‘niveau’ og mod samfundsmæssige strukturer, som vi i Vesten opfatter som moderne.
I denne henseende lever drømmen om vestlig ‘oplysning’ af verden i bedste velgående.
Teknologi som teknisk udvikling
I dag anvendes begrebet teknologi enten som et generelt samlebegreb, eller nærmere specificeret begreb for identificerbare tekniske landvindinger inden for videnskaben eller industrien, der således beskrives som ‘teknologier’.
Det er i denne sidste almindelige betydning at begrebet hovedsagligt anvendes i denne artikel.
Dette skal imidlertid ikke forstås således, at teknologier er noget, der kan forstås som som løsrevne, afsluttede og lineære størrelser, hvor den ene teknologi ubønhørligt afløses af den næste i et fremadskridende forløb.
Selvom det af og til virker som om både vores politikere og markedskræfterne (herunder vidensindustrien) netop opfatter og anvender begrebet således i deres argumentation.
Opfattelsen af teknologi som ‘anvendt viden’ har en iboende determinisme, som er faretruende for enhver historisk analyse af teknologisk anvendelse.
En ukritisk fremskridts-tænkning
Et andet problem for denne teknologi-opfattelse er, at den ‘bagvedliggende viden’ i videnskaben umærkeligt antages som et af reelle forhold uafhængigt sandhedsvidne, der således kan legitimere de uhyrligste ting.
Et problem den svenske forfatter Sven Lindqvist er inde på, og som tages op i et senere afsnit i artiklen.
Teknologihistorikere har i senere år gjort noget op med den ukritiske fremskridts-tænkning, som har præget opfattelsen af teknologibegrebet.
De er især begyndt at interessere sig mere for hvordan teknologi udvikles og indoptages i, eller alternativt bremses og blokeres af, sociale sammenhænge og institutioner.
De spørger om hvilken indvirkning nye teknologier har for sociale sammenhænge og vores forhold til verden.
Ud fra sådanne fænomenologiske og sociale perspektiver er den franske teknologi-teoretiker Paul Virilio særligt interessant.
Teknologier kan imidlertid ikke forstås meningsfuldt i en historisk sammenhæng, som løsrevne, afsluttede, lineære størrelser, hvor den ene teknologi ubønhørligt afløses af den næste i et fremadskridende forløb.
Den måde ny teknologi forandrer selve vidensgrundlaget for vores ageren og udvikling af ny teknologi, er i dag højaktuelt med udviklingen af nye vidensnetværk og videnssystemer f.eks. internettet.
Den teknologiske revolution
Den vestlige industrialisering i løbet af 1800-tallet, og især den udbredelse af ny teknologi, som fandt sted fra ca. 1860-1914 var af en helt ny formativ karakter for de vestlige samfund.
Teknologihistorikeren Vaclav Smil argumenterer for, at der i præcis denne periode fandt en innovation sted, som indenfor en række centrale områder skabte grundlaget for alt hvad der siden har fundet sted af yderligere ‘raffinementer’ i det 20. århundrede.
Det handler om udviklingen af og udnyttelsen af elektricitet, forbrændingsmotorer, en ny kemisk materialeforståelse (udnyttet i alt fra papirproduktion til konserves), og en revolution af kommunikation, der med rotationspresser, sættemaskiner og jernbanenet gjorde det muligt at bringe aviser og postordrekataloger ud til borgere i de fjerneste egne af samfundet.
Opdagelsen af elektromagnetismen og dermed opdagelsen af et usynligt univers for menneskelig kommunikation, blev snart anvendt til trådløs telegrafi og senere radio og fjernsyn.
Vaclav Smil tilhører den naturvidenskabelige teknologi-tradition, som er optaget af at forklare hvordan bestemte typer af opfindelser fungerer.
Hans naturalisering af det naturvidenskabelige ‘grundlag’ for teknologisk innovation betyder, at han er ude af stand til eksplicit at forklare, hvad der satte den kolossale innovative gejst i gang, som han beskriver.
Afdækning af det industrielt-teknologiske landskab sætter dog flere væsentlige spor.
Energi
Der er altid et energitab i udførelsen og udvekslingen af manuelt arbejde.
Den industrielle vækst i sidste halvdel af 1800-tallet handlede især om, at minimere dette energitab, for derved at sætte (nogle) mennesker bedre i stand til at realisere sig selv.
Dampmaskiner, forbrændingsmotorer og elektricitet skabte en relativt stærkt forbedret udnyttelse af den samlede mængde energi.
Dette gjorde det muligt at opbygge en industriel økonomi, hvor varer kunne produceres mere pris-effektivt.
Dermed blev vejen banet også for revolutionen indenfor kommunikation.
Aviser, postvæsen, transportmuligheder – tre centrale områder, hvor afgørende tekniske landvindinger gjorde det muligt for de nye industrielle tænkere og entreprenører at opnå viden om hinandens eksistens og projekter.
At skabe kontakt til hinanden og etablere netværk – og sidenhen mødes for at sammenligne notater.
Tilgængelighed
Den øgede tilgængelighed og udbredelse af kollektiv viden styrkede således de netværk af opfindere og entreprenører, som søgte at udnytte de nye teknologisk-industrielle muligheder.
Det medvirkede yderligere til at skabe nye opdagelser og industrielle raffinementer.
Forfinelsen af industrielt producerede reservedele medvirkede hurtigt til at gøre maskiner og aggregater både mere pålidelige, og energi- og priseffektive.
En sådan forfinelse kunne formodentlig ikke være have fundet sted, og ikke så hurtigt som tilfældet var, uden den udbredelsen af kommunikationsmedier.
Denne vekselvirkning mellem energiudnyttelse og informationsøkonomi spillede efter alt at dømme en vigtig rolle i at skabe den teknologiske revolution, Smil beskriver.
De nye teknologier var også medvirkende til at konstruere og styrke nationale fællesskaber.
Massedistributionen af nationale aviser og andre sproglige udtryk, og den samtidighed, som den industrielle distribution gjorde mulig – dvs. denne konstruktion af et fælles sprogligt rum, som gjorde det muligt at føle et fællesskab med andre deltagere i dette rum, skabte og styrkede nationale forestillinger.
I og med alle kunne læse den samme avis hver dag, opstod der en helt unik historisk situation, som styrkede den nationale sammenhængskraft.
Teknologi som hastighed
Teknologihistorikere har i senere år gjort noget op med den ukritiske fremskridtstænkning, som har præget opfattelsen af teknologibegrebet.
Mange er i højere grad begyndt at interessere sig for hvordan teknologi udvikles og indoptages i, eller alternativt bremses og blokeres af, sociale sammenhænge og institutioner, og hvilken indvirkning nye teknologier har for sociale sammenhænge og vores forhold til verden — f.eks. vores tidsopfattelse og vore erfarings- og forventningshorisonter.
Teknologier udvikles og anvendes med andre ord af mennesker, og det er de sociale, politiske og militære sammenhænge de anvendes i, som fortæller noget om dem og om os selv.
Paul Virilio
Ud fra sådanne fænomenologiske og sociale perspektiver er den franske arkitekt og teknologi-teoretiker Paul Virilio særligt interessant.
For Virilio, stærkt præget af sin opvækst under 2. verdenskrig, er teknologi en udvidelse af vores organisation af rum og bevægelse, med en fundamental militær karakter.
Den er først og fremmest karakteriseret ved forsøg på at kontrollere hastigheden i et givent rum.
Organiseringen af rummet må henholdsvis accelerere våbnenes fremdrift i forhold til fjenden, og bremse fjendens bevægelse og fremdrift.
Arkitekturen i den middelalderlige befæstede by eller fæstning, anlæggelsen af veje og infrastruktur, og konstruktionen af moderne informationsnetværk, har alle en sådan karakter — dette at give den afgørende fordel i militær konflikt, og samtidig svække fjendens operations- og bevægelsesmuligheder.
Magt i tid og rum
Adgangen til et givent rum må dels kontrolleres, begrænses, bremses — og dels lettes, optimeres, accelereres.
Ligesom for Kapp er teknologi for Virilo en fænomenologisk udvidelse af vores sanse- og bevægeapparat.
Køllen forlænger vores arms rækkevidde og slagkraft; geværet forlænger vores magt yderligere i rum og tid – og ligesom skibe før kunne udvide rummet ved at nå fjerne kyststrækninger og give os abstrakte kort, har flyvemaskiner fra første verdenskrig og frem kunnet give os præcise fotografiske aftryk af verden, der udvider det militære rum.
I vor tid har billedet, det abstrakte aftryk af virkelighed, som gengivet på f.ex. CNN, med stor hastighed transporteret fra krigens slagmark til en bred offentlighed, en uhyre central betydning i krigens udførelse.
Krig og våbenteknologi, og udviklingen af moderne kommunikationsteknologi hænger derfor snært sammen for Virilio.
Billedet, og den hurtige transport, organisation og distribution af billedet, er det egentlige våben i hypermoderne krigsførelse.
Det synlige
Dermed bliver også synlighed et centralt begreb.
Det sete og ikke-sete bliver strategiske og taktiske overvejelser – som f.eks. udnyttes i terrorisme, eller i partisan-krigsførelse.
Teknologi er for Virilo lig med hastighedsforandring i tid og rum.
Teknologi er en menneskeskabt arkitektur, som handler om at skabe fremdrift, og at udnytte energien, sammentrække rummet, kondensere afstande og dermed udnytte tiden bedre.
Eller modsat, betvinge et rum, låse det fast, fjerne bevægelsen fra et rum, om muligt fastfryse det i eet enkelt punkt, i et enkelt ikonografisk aftryk.